25 februar, 2018
Aldrig uden dig af Harriet Lane
Harriet Lane – fra journalist til forfatter
Harriet Lane har arbejdet som journalist, men måtte opgive jobbet da hun i 2008 blev ramt af en øjensygdom. Lysten til at skrive forsvandt dog aldrig, og efter hun deltog i et lokalt skrivekursus, tog hun springet og fik i 2012 udgivet sin første bog Alys, always – på dansk Aldrig uden dig. Her introduceres vi for Frances, der forstår at gribe en mulighed – og vil gå langt for at få indfriet sine ambitioner.
Handlingen
De findes overalt – de små grå mus, men som regel lægger vi ikke mærke til dem. Men vi finder typen på de fleste arbejdspladser – kvinden, der er midt i 30’erne, single og uden den store vennekreds. Typen der ikke rigtigt gør det store indtryk, men bare passer de opgaver de pålægges. Netop sådan en type er Frances Thorpe. Hun tilbringer sine dage på dagbladet The Questioner, hvor hun arbejder med bogtillægget – ihvertfald de mere kedelige opgaver som hendes chef eller kollega ikke gider tage selv.
Uden det store indhold i livet, tilbringer Frances det meste af tiden på sidelinjen. Her observerer hun misundeligt, hvordan andre nyder livet og får del i alle dets muligheder og glæder. Alt dette ændres dog med et brag, da Frances en dag kører forbi en forulykket bil. Frances venter ved bilen efter hjælp, og taler med offeret for ulykken, Alys Kyte. Desværre overlever Alys ikke ulykken, og Frances er derfor det sidste menneske, der har talt med Alys.
Af politiet opfordres Fraces til at mødes med Alys’ familie, og på den måde hjælpe dem i deres sorg. Selvom Frances ikke har lyst til dette, indvilger hun dog da det går op for hende, at Alys var gift med Laurence Kyte – berømt, prisvindende forfatter. Mødet med familien Kyte åbner Frances øjne for det der kunne være, og for det hun kunne være, hvis hun bare havde de rette forbindelser. Der åbner sig en helt nu verden af muligheder, og Frances bruger alle sine evner for at drage mest mulig nytte af denne mulighed. Hendes omgangskreds og hendes chef får hendes til at indse, hvor mange fordele der kan være ved at have de rette forbindelser og omgås de rigtige mennesker – og den chance har Frances ikke tænkt sig at glippe.
Familiens datter, Polly, er hårdt ramt af moderens død. I Frances øjner hun en mulighed for støtte og opbakning, og hun kobler sig hurtigt på denne pludseligt opdukkede kvinde. Polly udnytter lidt Frances, men hurtigt er det Frances der overtager udnytterrolle – Frances har nemlig hurtigt indset, at hendes venskab med Polly kan være hendes vej ind i familien og dens cirkler. Langsomt, men sikkert, afsløres det, at den forsigtige mus gemmer uanede ambitioner og har en skjult dagsorden.
Frances udvikler sig på alle områder, da hun oplever omverdens ændrede syn på hende. Hun bliver taget mere seriøst på arbejdet, hun gør mere ud af sig selv og hun udstråler langt mere selvtillid. Inderst inde ved hun dog udmærket, at et enkelt lille fejltrin kan tage det hele fra hende, så konstant må hun balancere på en knivsæg og være et skridt foran alle andre – men vil hun blive afsløret en dag?
Bedømmelsen
Aldrig uden dig er en imonerende debut og afslører Harriet Lanes evner for beskrivelser af de psykologiske spil, der kan udspille sig mellem mennesker. Det er ikke en klassisk psykologisk thriller, og bør måske slet ikke klassificeres som sådan, men selvom der ikke er den store action i bogen, så indeholder den mange overraskende twists og er skræmmende på en afdæmpet måde. Netop det at typen Fraces kan findes på de fleste arbejdspladser fremmer det realistiske islæt i bogen.
Skildringen af Frances Thorpe og hendes forvandling fra den stille arbejder til manipulerende “femme fetale” er meget, meget medrivende og intens. Alle de mangeartede facetter af karakteren skildes grundigt, og generelt er alle karakterskildringer i bogen både realitstiske og genkendelige. Kan man lide Frances som person? Absolut ikke, for hun er direkte skræmmende, men man får som læser alligevel en forståelse for hendes handlinger, der også forstærkes af at Frances hele tiden er helt klar over at hun måske ikke er på rette vej. Desuden er det en interessant vinkel, at det er op til læseren selv at vurdere, om Frances reelt ændrer sig i bogen eller om hun bare viser en sand side af hendes personlighed.
Bogen er absolut velskrevet og fængende, men der mangler en form for forløsning. Gennem hele bogen er handlingen indspundet i en stemning af underlæggende gru, men det store cresendo eller det sidste skridt, hvor Frances overskrider en grænse hun ikke kan træde tilbage fra dukker aldrig op. Jeg efterlades med en følelse af at have læst en rigtig god bog, der dog ikke lever 100% op til dens potentiale. Men det er jo ikke altid en dårlig ting, at læseren efterlades med opgaven at drage deres egne konklusioner.
Tusind tak til Gads Forlag for anmeldereksemplaret.
Harriet Lanes 2. bog Den anden udkom i 2016, og er tilføjet min læseliste.