HomeBoganmeldelser All this time af Mikki Daughtry og Rachael Lippincott

All this time af Mikki Daughtry og Rachael Lippincott

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , ,

En ny begyndelse

All this time er skrevet af Mikki Daughtry og Rachael Lippincott, der tidligere har arbejdet sammen på Five Feet Apart. Igen har Mikki skrevet filmmanuskriptet, mens Rachael har bearbejdet det til en roman.

Handlingen

I løbet af kort tid mister Kyle næsten alt. En skade gør en ende på hans fodboldkarriere, hans kæreste, Kim, har lige slået op med ham, og han ender i en bilulykke. Da han vågner op på hospitalet finder han ud af, at han (eks)kæreste ikke overlevede ulykken.

Kyle skal nu håndtere både en hjerneskade og skyldfølelsen overfor Kims død og hans egen overvældende sorg. Hvordan kommer man nogensinde videre fra sådan et tab. Men så møder han Marley – pigen der kæmper med sine egne hemmeligheder.

Marley lider under sit eget tab, et tab hun mener var hendes skyld. De to unge mennesker oplever en øjeblikkelig forbindelse, og i Marley ser Kyle alle de uudtalte ting han føler. Mens de arbejder på at helbrede hinandens sår, bliver deres følelser for hinanden stærkere og stærkere.

Men Kyle fornemmer at noget er galt – måske er hans forhold til Marley ikke som han troede. Han fornemmer en skrøbelighed i det nye liv han er ved at skabe og en frygt for at det hele skal ramle igen – og han har helt ret. Men måske kan mødet med Marley alligevel hjælpe ham – om ikke andet, begynder han langsomt at få øjnene op for alt det der var galt i hans tidligere forhold.

Bedømmelsen

All this time er en sød og gribende YA fortælling, der med sin engagerende skrivestil vil tiltale de fleste læsere (Målgruppen er nok mest teenagere, selvom voksne nu også vil kunne få noget ud af bogen.). I første omgang kan det måske lyde som en trist bog, men lad dig ikke narre – der er hele tiden en underliggende følelse af håb gennem hele bogen.

Når Kyle elsker, så elsker han med hele sit hjerte. Og mens han arbejder på at håndtere tab og komme videre i livet, så begynder han langsomt at få øjnene op for de problemer han skabte før ulykken. Og snart er hans tidligere besættelse af Kim blevet til en besættelse af Marley. Kyle har en meget kontrollerende væremåde, er håbløs romantiker og meget følelsesmæssig trængende.

Første halvdel af bogen er hård læsning, når man udsættes for karakterernes sorg og skyld. Det tog lidt tid for denne del af bogen at udfolde sig helt, mens anden halvdelen af bogen bare fløj forbi. Jeg elskede specielt Marley: Pigen, der stoppede for at flytte snegle væk fra stien, så de ikke blev trampet på. Pigen, der fodrer ænder med popcorn. Jeg ville gerne have set flere ting fra hendes perspektiv.

At følge to ødelagte mennesker, og se dem vokse i deres blomstrende forhold var skønt. Kærlighed kan gøre nogle ret ekstraordinære ting, og nogle gange er det helt ok at drømme store drømme.

All this time

Forfattere: Mikki Daughtry og Rachael Lippincott

Oversættere: Randi Bjerre Høfring
Udgivet: 2020
Sidetal: 352

Er du mest til lydbøger, kan du finde de bedste prøveperioder ved brug af Gratislydbog.dk.

Leave a Reply