HomeBoganmeldelser Arkiteken fra New York af Petra Hucke

Arkiteken fra New York af Petra Hucke

Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

At se fremtiden

Arkitekten fra New York er skrevet af Petra Hucke. Petra oversætter fra engelsk og fransk, elsker at læse islandske romaner (på islandsk), og arbejder som freelance-redaktør med tysk skønlitteratur. I bogen hylder Petra Hucke livet for den ekstraordinære kvinde Emily Warren Roebling. På Brooklyn Bridge findes en plakette dedikeret til Emily.

Forlagets beskrivelse:

New York, 1865. Den nygifte Emily Warren Roebling ærgrer sig, da hun og hendes mand sidder fast på færgen over den frosne East River. Det ville heller ikke være første gang, at der skete en alvorlig færgeulykke. Men denne gang slipper passagererne med skrækken. Hvor er det godt, at byen endelig har godkendt opførelsen af en hængebro.

På det tidspunktaner Emily endnu ikke, at hun vil blive den, der skal fuldføre denne kolossale opgave. Hendes mand, chefingeniøren på Brooklyn Bridge, bliver alvorligt syg, og på trods af stor modstand må Emily overtage ledelsen af den enorme og også farlige byggeplads. Hun vil vise sin elskede mand, at hun tror på deres fælles drøm. Hun vil bevise for verden, at kvinder også kan skabe underværker. Og så gør hun det, fordi hun ikke kan lade være, fordi hun elsker at arbejde, og ikke mindst fordi hun ved, at hun ville være den bedste til det.

Historiens enestående kvinder er en helt ny serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hver deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.

Bedømmelsen:

Arkitekten fra New York er en spændende fortælling om en stærk kvinde, der trodsede tiden og andres tro på hendes evner. Hun valgte at træde ud fra samfundets normer og den rolle en kvinde traditionelt burde bestride.

Den flydende og farverige fortællestil tager læseren med på en rejse gennem tiden for derefter at befinde sig i 1800-tallets New York, hvor de møder Emily, hendes mand Washington og svigerfar John Roebling. Emily er langt forud for sin tid og interesserer sig for teknisk design, statik og arkitektur – noget som absolut ikke falder i god jord hos hendes omgangskreds.

Med en tydelig grundig research, lykkedes det Petra Hucke på en imponerende måde at vække historien til live. Både selve byggeriet af broen, men også den historiske kontekst fremstår levende for læseren. Nogle gange trådte karaktererne lidt for meget i baggrunden til fordel for detaljer om byggeriet, men det ødelagte ikke læseoplevelsen – om end det satte bogens tempo en smule ned.

Efterhånden som broen vokser, lærer vi også om livet i New York i slutningen af 1800-tallet. Hvor skødesløst man ser på arbejdsskader og dødsfald på byggeriet, kampen for kvinderettigheder og de store sociale skel. Med Arkitekten fra New York har Petra Hucke præsenteret en underholdende og informativ historisk roman med en blanding af fiktion og gennemprøvede karakterer.

Absolut anbefalelsesværdig.

Arkitekten fra New York

Forfatter: Petra Hucke

Oversætter: Jacob Jonia
Udgivet: 2022
Forlag:  Gutkind
Sidetal: 400

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply