25 april, 2019
Bitter frugt af Harriet Tyce
En talentfuld debut
Harriet Tyce har læst engelsk på Oxford universitet, og arbejde derefter 10 år i det engelske retssystem. Nu har hun taget en uddannelse i kreativ skrivning, og anvender aspekter fra sin tidligere karriere i bogens hovedperson, Alison. Bitter frugt er hendes første bog.
Handlingen
Efter 15 års hårdt arbejde som advokat, får Alison endeligt sin store chance: en drabssag. Hjemme venter manden, der passer hus og datter mens Alison gør karriere. Umiddelbart ser det jo godt ud, ikke? Tro om igen!
Alison har et seriøst alkoholproblem, der bl.a. har medført en længerevarende affære med en kollega (en kollega, der gentagne gange får hende til at overskride grænser), en mindre tilfreds ægtemand og konstant dårlig samvittighed overfor datteren. Og nu skal hun så forsvare en kvinde, der straks indrømmer at hun har myrdet sin mand med 15 knivstik.
Klientens historie og indrømmelse virker dog en smule mistænkelig, så Alison forsøger at finde frem til sandheden. Og som denne udfolder sig, viser der sig hurtigt paralleller til hendes eget ægteskab – men ser hun dem?
Under alle omstændigheder findes der én derude, der kender Alisons hemmeligheder – én, der nu begynder at true Alison og er villigt til at gå langt for at nå sit mål…
Bedømmelsen
Bitter frugt havde absolut potentiale, og præmissen var lagt til en medrivende og spændende bog. Skelettet indeholdt alle de nødvendige elementer til at skabe en god thriller – men bogen levede desværre ikke op til mine forventninger.
Bogen udforskede, i en blanding af retssals- og familiedrama, interessante emner som manipulation og kontrol, hvilket var tiltalende. Men ingen at tingene fik lov til at udfolde sig optimalt, hvilke efterlod mig med en lidt flad fornemmelse. Der var så mange muligheder i bogen der kunne være blevet udforsket nærmere, og som kunne have hæve niveauet betydeligt, men desværre blev disse muligheder ikke udnyttet.
Sproget flød godt, og var letlæst. Men når dette sættes sammen med virkeligt utiltalende karakterer og en middelmådig dialog, så giver det et præg af manglende integritet. Alisons karakter kunne have været skabt langt mere nuanceret og flerdimensional, men i stedet fremstod hun flad og utroværdig. Jeg var desuden efterladt med en følelse af, at alting flaskede sig for hende uden at hun reelt havde gjort en indsats for dette.
Forfatteren prøvede tydeligt at chokere læserne, men det tog til tider overhånd. Karaktererne var simpelthen alle så utiltalende, at man ikke rigtigt holdt med nogle af dem, og de i detaljer kvalmende scener virkede heller ikke efter hensigten. Der var dog kapitler, der fremkaldte stærke følelser(mest lysten til at slå karaktererne, men alligevel).
Slutningen indeholdt dog en overraskende udvikling, men desværre fremstod den forhastet. Denne kunne sagtens have fyldt mere i den samlede historie. Bogen var i bedste fald middelmådig, men forfatteren viser dog talent – nu skal hun bare lære at omsætte det til medrivende bøger.
Forfatter: Harriet Tyce