HomeBoganmeldelser Den italienske sommer af Rebecca Serle

Den italienske sommer af Rebecca Serle

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , ,

Nogle gange er man nødt til at fare vild, for at kunne finde sig selv.

Den italienske sommer er skrevet af Rebecca Serle, der tidligere har skrevet flere bestsellere.

Forlagets beskrivelse:

Da Katy mister sin mor, Carol, mister hun også sin bedste ven. Desuden smuldrer drømmen om en mor-datter-rejse til den italienske kystby Positano, hvor Carol tilbragte en sommer, før hun mødte Katys far. Men Katy bestemmer sig for at drage ud på den idylliske rejse alene med sin mor i tankerne.

Da Katy mærker Amalfikystens bløde sand, fornemmer hun, hvordan Carols ånd gennemstrømmer stedet. Og pludselig, ud af det blå, dukker Carol op – lyslevende, solbrændt og kun tredive år gammel. Katy ved, at det umulige er sket: Hun har fået sin elskede mor tilbage. Men er hun den samme kvinde, som Katy kendte?

Bedømmelsen:

Den italienske sommer er en af den slags bøger, der evner at transportere læserne til et andet sted. Man befinder sig virkeligt på hotellet, slikker sol og nyder al den lækre mad. Alt er så levende portrætteret, at det engagerede alle sanser fuldt ud.

Plottet lød lovende: At møde sin afdøde mor, da hun er 30 år gammel. Hvis det udføres godt, så kan denne form for ”tidsrejse” være både sjov og næsten magisk. Det var det bare ikke rigtigt her.

Selvom turen gennem Italien er skøn, så er det ikke nok til at fylde en bog (med mindre det er en rejsebog). Og jeg brød mig bare ikke specielt meget om Katy, og det er altså lidt af et problem i en karakterdrevet historie. Hun fremstod egoistisk og hyklerisk – og havde seriøst en usund medafhængighed.

Katy mister sin mor – hendes livs kærlighed (oookayy), og det får hende til at sætte spørgsmålstegn ved sit liv. Umiddelbart ser det ud til, at Katy slet ikke har nogen identitet, hvis hun ikke er sin mors datter. Og hun har en tydelig  forkert opfattelse af, at hun for sin mor også har været den eneste kærlighed.

Katy møder sin mor, da moren er 30 år gammel. Og hun virker næsten chokeret over, at hendes mor har haft et liv, før Katy blev født. Igen sad jeg med følelsen af, at Katy havde en næsten vanvittig tilknytning til sin mor, og at historien havde været bedre, hvis Katys kærlighed havde være mere generøs.

Der er nu også gode ting i bogen: den udvikling Katy går igennem, så hun lærer at leve et liv uden sin mor. Det var ret interessant læsning. Der sættes gang i refleksioner om livets mening.  Jeg sad dog tilbage med følelsen af, at jeg burde have følt noget mere under læsningen .

Den italienske sommer

Forfatter: Rebecca Snerle

Oversætter: Dorte Andersson
Udgivet: 2023
Sidetal: 304

Leave a Reply