26 december, 2021
Den lille bog om alpakaens filosofi af Jennifer McCartney

Et roligere liv
Den lille bog om alpakaens filosofi er skrevet af Jennifer McCartney, der er topsælgende forfatter af flere bøger.
Forlagets beskrivelse:
Hemmeligheden bag at leve et bedre, mere dybsindigt og mere tilfredsstillende liv. Eller, som minimum, hemmeligheden bag at tage det bare en lille smule mere roligt. Den kloge, venlige, opmærksomme og blide alpaka er dyrerigets Dalai Llama. Den bruger tiden på stilfærdige betragtninger, empati og venskabelig omgang med sin flok – den kan vi lære meget af. Så træk vejret dybt, bring dine tanker til tavshed, hæv dig over kaosset og lær at leve som alpakaen. Jennifer McCartney er en af New York Times’ bedst sælgende forfattere. Hun har også skrevet Den lille bog om dovendyrets filosofi og Den lille bog om odderens filosofi. Som den alpaka hun er, går hun fint i spænd med andre, er lettere behåret og styrer generelt fri af problemer.
Bedømmelsen:
Den lille bog om alpakaens filosofi er en selvhjælpsbog i en helt ny indpakning. Humoristisk, charmerende og opløftende læsning, der skal minde læserne om, hvad der er vigtigt her i livet.
Bogen påminder læserne om at få lidt perspektiv, forblive mere nærværende og genkende (og give slip på) alle de små ting der ellers kan stresse i en travl hverdag. Her finder du både en hyggelig og optimistisk fortælling, der formidler en roligere måde at leve på – præcis ligesom alpakaer gør.
Du finder grundlæggende principper for at anvende bogen i den virkelige verden sammen med en masse søde alpaka fakta. Alpakaer har charme, selvtillid og lækkert hår – hvilken bedre rollemodel findes der? Og når man omsætter de fantastiske alpaka fakts til livslektioner, så får man en meget motiverende læsning.
Skrivestilen og de søde illustrationer støttede den nemme og hurtige læsning, og afslørerede hemmeligheden bag at leve et bedre, dybere, mere tilfredsstillende liv. En alpakas dage består af stille fordybelse, refleksion, empati og blide interaktioner med dens flok. Og sætter du disse principper ind i dit liv, så kan du nyde en mere berigende og rolig livsstil.
Bogen byder også på undersøgelser om empati, værdien af observation og fordelene ved at tjene andre (og også at spytte på andre i sjældne tilfælde). Sat sammen med citater, digte og quizzer for at hjælpe dig med at nå et højere plan. Med kapitler om venskab, kærlighed, mad og drikke, hjem og arbejde kan du lære, hvordan du bedst slukker og inkorporerer alpaka-filosofien i alle aspekter af dit liv.
Forfatter: Jennifer McCartney