4 juni, 2022
Døden kommer to gange af Peter Qvist
For ikke at glemme
Døden kommer to gange er skrevet af Peter Qvist. Han er uddannet læge, og har bl.a. arbejdet med forskning og ledelse. Han har tidligere udgivet Med telt og fiskestang i 10 norske nationalparker, Fjeld- og vildmarksture, På næstsidste vers og Pletfri.
Peter er i sine fortællinger optaget af etiske problemstillinger, interaktioner mellem mennesker, livets aldring og dertilhørende komplikationer, krydret med humor og faglig indsigt
Forlagets beskrivelse:
Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum. Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.
Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke. Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han?
Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.
Bedømmelsen:
Døden kommer to gange er en meget rørende og smuk bog. Thorkild og Martha har drømt om tiden som efterlønnere, og specielt Thorkild havde store planer. Men magien forsvinder hurtigt og den håbefulde spænding bliver mere og mere anstrengt.
Det er en prøvelse at blive gammel, men Thorkild mener absolut at han klarer det langt bedre end Martha. Han finder hende irriterende og påståelig, og det medfører at han bliver mere opfarende. Endnu har han ikke erkendt hvad der er på vej. Det starter i det små: et forsvundet ord, bilen der ikke lige virker som den skal, stier i den nærliggende skov, der tydeligvis er ændret. Martha forsøger at hjælpe og støtte Thorkild, men hans manglende selverkendelse gør det ikke nemt.
Thorkild begynder at fundere meget over fortiden, og beslutter at skrive dagbog. Her følger vi hans tanker om alle de drømme der aldrig blev forfulgt, og hvordan han bl.a. oplevede konstant at stå i skyggen af sin søster. Hans forsøg på at fastholde sig selv bliver senere til stor hjælp for sønnen Tobias, der får et godt indblik i Thorkilds tanker.
Man falder meget hurtigt for bogens karakterer og føler med dem. Det er beskrevet med stor indsigt hvordan ægtefæller og børn oplever det at demensen rammer. Det må være frygteligt at se sit livs kærlighed eller forældre ændre sig sådan. Sproget flyder rigtigt godt, og man vender hurtigt siderne. Her tror jeg man skal passe lidt på, og huske også at reflektere lidt over bogen og ikke bare sluge den. Den har meget på hjerte, og den fortjener overvejelse.
Jeg har engang læst, at man dør to gange: Den fysiske død og den dag ens navn nævnes for sidste gang. I Thorkilds tilfælde er der tale om tre.
Forfatter: Peter Qvist