28 oktober, 2022
Dragerepublikken af R.F. Kuang
Hævnen driver værket
Dragerepublikken er skrevet af R.F. Kuang, og er efterfølgeren til den meget roste Opiumskrigen. Opiumskrigen endte på Time Magazines liste over de 100 bedste fantasyromaner nogensinde.
Forlagets beskrivelse:
Opiumskrigen endte med Rins udslettelse af landet Mugen, og hun er nu på flugt fra føniksguden, sin opiumafhængighed og de grusomme konsekvenser og etiske dilemmaer, der er fulgt i kølvandet på hendes afslutning af krigen.
Det eneste, der holder Rin i live, er hendes ønske om at hævne sig på den forræderiske kejserinde, der solgte hendes land til fjenderne, og hun allierer sig med den magtfulde Dragekrigsherre. De starter en ny krig, men Rin må erkende, at kejserindens magt er altoverskyggende, samtidig med at hendes medsammensvorne viser nye koldsindige sider af sig selv.
Militærfantasy med guder og monstre, der tager afsæt i kinesisk mytologi og Kinas brutale krigshistorie.
Bedømmelsen:
Dragerepublikken var en bog, som jeg åbnede med en vis bæven. Ville den på nogen måde kunne leve op til de tårnhøje forventninger jeg havde, efter at have læst Opiumskrigen? Det korte svar er: JA. Om noget viste Dragerepublikken endnu bedre end Opiumskrigen, at denne forfatter besidder et kæmpe talent.
Dragerepublikken er en endnu større udstilling af hendes talenter. Forfatteren graver med mørk fryd i bogen, og fra side et giver hun ikke op. Resultatet er en vidtstrakt og konstant engagerende roman, der forvandler historie, geografi, mytologi og fantasi til en episk fortælling, der maler et uforglemmeligt portræt af, hvor fragmenteret vores egen virkelighed kan være i perioder med frygt, uro og ulighed og smerte.
Verdensopbygningen og det magiske system er lige så fantastisk skabt som før, og Kuang lykkes beundringsværdigt på alle fronter. Handlingen er voldsom, blodig og uophørlig. Volden gengives særdeles godt, dens fysiske og psykologiske virkninger overbevisende og varige. Monstrene i denne roman er uhyggeligt velkendte: serien indeholder trods alt et lysende skår af Kinas levende fortid, den vridende afskyelighed ved menneskehedens forbrydelser mod sig selv, på fuld udstilling.
Romanens drivkraft er dog det rige cast af karakterer – drevet af lidenskab, begær og skræmmende mangel på indsigt i deres mangler. Den måde karaktererne forandres af krigen er så velbeskrevet og genialt udtænkt. Specielt vedrørende Rin er Opiumskrigen og Dragerepublikken næsten som at læse om to helt forskellige personer: den første er ung, uforfærdet og fuld af håb. Den anden den person hun bliver i kølvandet på tragedien. Bogens karakterdybde slutter dog ikke her, for kendte karakterer gives mere komplekse fortællinger, og andre toner væk for at give plads til nye.
Kuangs fantasifulde og destruktive skildring af de magiske kampscener er imponerende. Action sekvenserne var ganske enkelt storslåede, og de sidste 20% af bogen demonstrerer Kuangs hidtil bedste kampscener. Poppy wars er fantasy, men en meget mørk en af slagsen. Læserne vrides gennem fortællinger om bl.a. mord, voldtægt, dyretortur og racisme – så der er absolut ikke en serie for de sarte læsere.
Jeg kunne skrive meget, meget mere, men man må jo stoppe et sted, Jeg kan bare konstatere, at R.F. Kuang med Dragerepublikken har etableret sig yderlige som den nye dronning af fantasy.
Forfatter: R.F. Kuang