HomeBoganmeldelser Flammernes by af Don Winslow (Danny Ryan #1)

Flammernes by af Don Winslow (Danny Ryan #1)

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , ,

Tid til at gå til madrasserne

Flammernes by er skrevet af Don Winslow, der har vundet et hav af priser, bl.a. The Raymond Chandler Award, LA Times Book Prize og Palle Rosenkrantz prisen. Flammernes by er første bind i en planlagt trilogi.

Forlagets beskrivelse:

Providence, Rhode Island, 1986. 29-årige Danny Ryan er en hårdtarbejdende havnearbejder, en kærlig ægtemand, en loyal ven og lejlighedsvis lejesvend for det irske forbrydersyndikat, der har kontrol med det meste af byen. Han længes efter mere og drømmer om at starte på en frisk et sted meget langt fra alting.

Men da en moderne Helena af Troja udløser en krig mellem rivaliserende mafiafraktioner, bliver Danny inddraget i en konflikt, han ikke kan undslippe. Nu er det hans tur til at træde til for at beskytte sin familie, de venner, der står ham nærmere end brødre, samt det eneste hjem, han nogensinde har kendt.

Bedømmelsen:

Flammernes by er en fantastisk fortælling fra Don Winslow. Det er en moderne litterær version af Illiaden, Helena af Troja og den trojanske krig. Her udforsker Winslow tidløse temaer som familie, ære, loyalitet, forræderi og kærlighed.

Du får her en fuldstændigt medrivende og kompulsiv roman, der på flot vis portrætterer karakterernes forskellige og vidtrækkende perspektiver. Historiefortællingen er gribende fra start til slut, og krigen mellem den irske og den italienske mafia er skildret på en så glimrende måde, at den bl.a. indfanger sorgen ved de rystende dødsfald. Man efterlades med en grundig indsigt i den følelsesmæssige påvirkning dette medfører hos familie og venner.

Winslow er en mesterlig historiefortæller, og han har spundet en fantastisk fortælling med et gribende tempo og et stort antal interessante karakterer. Bogen er en medrivende fortælling om organiseret kriminalitet i Providence. Hændelser i bandernes inderste kerner (og ikke mindst den eskalerende fejde mellem dem), fik mig til at vende siderne så hurtigt som muligt.

Det kan virke ret modigt at starte sin bog med et citat fra Illiaden i en form for sammenligning. Men hurtigt rammer det, når du oplever hvordan den trojanske krig udfolder sig på siderne. Det er ikke svært at genkende den urørlige kriger, Achilles – og måske finder du også Odysseus.

Winslow har skabt en af de bedste mafiakrige der længe er set. Før familierne overhovedet vidste hvad der ramte dem, kæmper spørgsmål om familieloyalitet, vrede, forpligtelser og ansvar om din opmærksomhed – sammen med bilbomber, bagholdsangreb og vold. Samtalestilen gør, at det næsten føltes som at få historien fortalt af et erfarent mafia medlem.

Historiefortællingen er stram, og der er ikke et eneste overflødigt ord. Bogen starter langsomt, mens Winslow sætter scenen og fortæller historien om Danny og de to grupperinger. Det er måske ikke den mest prangende start, men meget vigtig for historien. Der bydes på et hurtigt tempo, fantastiske karakterer og medrivende historielinjer – hvad kan man mere ønske sig?

Flammernes by vil stå tilbage som et episk mesterværk, som ingen læsere vil kunne lægge fra sig.

Flammernes by

Forfatter: Don Winslow

Oversætter: Merete Rostrup Fleischer
Udgivet: 2022
Forlag:  HarperCollins
Sidetal: 368

Leave a Reply