HomeBoganmeldelser Huset på hjørnet i Cockleberry Bay af Nicola May

Huset på hjørnet i Cockleberry Bay af Nicola May

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , , ,

En ny start

Huset på hjørnet i Cockleberry Bay er skrevet af Nicola May. Romanen er den første bog i den lille Cockleberry Bay serie, og den første af Nicola Mays romaner, der udkommer på dansk.

Forlagets beskrivelse:

Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon.

Samme dag som Rosa Larkin mister sit job i London, får hun at vide, at en ukendt velgører har testamenteret hende en hjørnebutik i en lille landsby i Devon i det sydvestlige hjørne af England. Der følger en vigtig betingelse med den mystiske arv: Butikken må ikke sælges, kun videregives til en, der virkelig fortjener den. Rosa beslutter sig for at give det et skud og forlader London med sin gravhund Hot for at se, om hun kan få den lille butik op at køre. Men kan hun klare det hele alene?

Bedømmelsen:

Huset på hjørnet i Cockleberry Bay er mit første møde med Nicola Mays forfatterskab, men jeg håber ikke at det bliver det sidste. Bogen byder næsten på det hele fra romantik over magi til fantastiske, skæve karakterer.

Jeg elskede Rosa. Hun var en beskadiget sjæl, der tilbragte sin barndom med at ryge ind og ud af børnehjem. Det har medført en tendens til at skubbe folk væk, men bedstevennen Josh er hendes klippe. De har en fantastisk kemi, og det kan hjælpe hende gennem et nyt kapitel af hendes liv.

Landsbyens indbyggere er alle vidunderligt skæve og indtagende karakterer. En spåkone i 90’erne, sladderkøbmanden og de homoseksuelle barejere. Så mange mindeværdige karakterer, der indeholder reelle niveauer af dybde.

Det er ikke nemt for Rosa at vænne sig til de nye omgivelser. Her ved alle alt om alle, og de er alle meget nysgerrige på byens nye indbygger. Hendes komplekse forvandling var skøn at følge, og hun viser en ny, charmerende side af sig selv. Hun får mange nye venner, herunder den mest fantastiske, skønne hund – de to redder virkeligt hinanden. (Åh den skønne, skønne hund 🙂 ). Men vil hun nogensinde finde ud af alt om sin fortid, og hvem hun egentligt er?

Historien er opløftende, men indeholder også sin del af drama og alvorlige emner. Nicolas skrivestil er engagerende og underholdende, og hun har skrevet en meget charmerende bog. Forbered dig på at blive fortryllet af historien, og få en vidunderlige læseoplevelse om livet, forhold, venskaber og nye begyndelser.

 Huset på hjørnet af Cockleberry Bay

Forfatter: Nicola May

Oversætter: Christine Gasbjerg
Udgivet: 2022
Forlag:  Alpha
Sidetal: 300

Leave a Reply