25 maj, 2022
Kærlighed og kokospalmer af Elsebeth H.B. Sass og Kirsten Scherer
Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: dagbøger, Elsebeth H.B. Sass, erindringer, familie, familiehistorie, Historie, Jamaica, Kærlighed og kokospalmer, Kirsten Scherer, samfund, slægtsforskning, Teatergården, udrejse
Tilbage til fortiden
Kærlighed og kokospalmer er skrevet i et samarbejde mellem mor og datter: Kirsten Scherer og Elsebeth H.B. Sass. Bogen er skrevet med udgangspunkt i en samling af breve, dagbøger, kvitteringer og meget mere, som Musse (Kirstens mor) har gemt hele sit liv.
Forlagets beskrivelse:
Vi følger familiens liv i Danmark i 1940’erne. Henning, der er blevet Danmarks første plantevirolog oplever, at det er ikke let at få fast ansættelse som videnskabsmand under og efter krigen. Derfor griber han og hustruen Musse chancen for en ny tilværelse, da Henning bliver tilbudt en stilling på tropeøen Jamaica. I februar 1949 sejler de med deres to døtre fra et koldt, sønderbombet London med bananbåd over Atlanterhavet til et nyt liv i troperne.
Livet her er så anderledes. Jamaica er engelsk koloni, og på busserne står der: ”ONLY FOR BLACK” og foran badeklubben: ”ONLY FOR WHITE”. Det skal vise sig, at det ikke altid er nemt at falde til, hverken for de voksne eller for børnene. Fremmede skikke skal læres og familien må indordne sig under de anderledes levevilkår. Ikke kun blandt den hvide klike, men også Jamaicas sorte befolkning. Vi følger familiens liv i stort og småt, godt og ondt, sort og hvidt.
Kærlighed og kokospalmer er en usædvanlig bog – en sand, autentisk erindring baseret på en fantastisk samling af breve, men også regninger, artikler, en dagbog, et bog manuskript, skolebøger, mv. som er bevaret i alle disse år, er brugt til at gøre indholdet autentisk. Bogen kan sagtens læses selvstændigt, men der er tidligere skrevet om familien i bogen: Musse, forglem mig ej.
Bedømmelsen:
Kærlighed og kokospalmer er en af de fortællinger, der fanger læseren allerede fra starten. Det skyldes ikke kun det flydende og meget levende sprog, men også de billedskabende beskrivelser – tak for at hensætte os til tidens Jamaica.
For en familie at tage så stort et spring som rejsen til Jamaica gør mig dybt imponeret. Jeg føler at man efterlades med et godt indblik i de indledende overvejelser, de store omvæltninger og hvilke udfordringer de medførte for både børn og voksne. Jeg fandt det positivt, at det ikke kun var de skønne sider vi lærte om. At tilvænne sig livet på Jamaica har krævet ofre af dem alle, og mødet med en så fremmed kultur har i sig selv været udfordrende.
Der bliver taget rigtigt godt imod dem blandt de andre expats i byen, og via dette lærer de også en del om de lokale skikke og ”hot or not” blandt den hvide klike. De indser hurtigt, at der er stor forskel på den danske og den britiske indstilling til øen, kulturen og befolkningen – og det medfører nogle (for det hvide samfund) pinlige fejltagelser. Både i dette selskab, men også blandt jamaicanerne, oplever vi den underliggende racisme der skaber spændinger.
At være forsker er ikke et arbejde – det er en livsstil. Og Henning opnår rigtigt gode resultater på sit fagområde – men oplever gang på gang at de ikke omsættes til praksis. Dette medfører gentagne skuffelser for både ham og resten af familien, der i forvejen er præget af en stram økonomi. Det gjorde også, at Musse det meste af tiden var alene om både hus og børn. Hun har tydeligvis været en meget stærk kvinde, der formåede at tage de fleste udfordringer med oprejst pande. Dog var hun, ligesom resten af familien, også berørt af de savn flytningen medførte. Savn efter dem derhjemme, savn efter anderkendelse af Hennings arbejde – og savn efter rugbrød 🙂
Gad vide om Musse havde vidst, at hendes gemte breve og dagbøger ville føre til en slægtsroman. Sikkert ikke, men hvor var det godt at hun valgte at gemme denne vigtige viden, så vi andre nu kan få indblik i deres liv. Tak til Kirsten og Elsebeth for at dele denne oplevelse med os.
Forfattere: Elsebeth H.B. Sass og Kirsten Scherer