23 august, 2017
Læser du? – om mig og bøgerne
At læse eller ikke at læse
Jeg læser bøger – og jeg læser mange af dem. Men i min omgangskreds møder jeg ofte mennesker der, mere eller mindre stolte, proklamerer at de aldrig læser bøger! Samtidigt stiller de sig ofte meget uforstående overfor, hvordan jeg kan tilbringe så meget af min tid med næsen i en bog.
De første læseoplevelser
Jeg mindes desværre ikke, hvordan eller hvornår jeg forelskede mig i bøger. Måske er det naturligt forbundet med min introverte natur, men der har altid været denne mystiske tiltrukkenhed af det skriftlige ord.
Jeg husker ikke at mine forældre læste mange bøger i min ungdom, selvom der da var bøger på hylderne. Min far fik da ogå indhentet en del læsning i hans senere år. Der kunne vi så få timer til at gå, med at tale om god litteratur.
Dog husker jeg levende, at min bror havde bogen “Børnene i Nyskoven” som støtte under sit skab. Hvor jeg dog længtes efter, at han ville flytte hjemmefra, så jeg kunne få fingene i bogen (undskyld Lasse). Det var en bog, der blev genlæst mange gange. Og da jeg altid var på jagt efter nyt læsestof, blev hylderne i hjemmet også plyndret. Derfor havde jeg som ret ung allerede stiftet bekendtskab med værker af Sven Hassel, Hans Kirk og Klaus Rifbjerg.
Senere fik min mormor introduceret mig for serien om De tre detektiver, ligesom Bill og Ben bøgerne var en stor del af min barndom. Grundstenen for min læselyst var lagt.
Hvorfor læser jeg
“At læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundredes største tænkere”. René Descartes.
I en tid, hvor vi forventes konstant at være på, giver fordybelsen i en god bog mig et frirum. Jeg kan blive inspireret, udfordret, tilegne mig ny viden eller bare blive underholdt. Nogle bøger udvider mine horisonter og tester mine fordomme, mens andre bare læses for hyggens eller lystens skyld.
I modsætning til at se en god serie eller film (som jeg nu også gerne nyder), så kræver læsning at du selv, ved brug af din fantasi og kreativitet, skal skabe den verden du læser om. Dette forklarer måske, hvorfor mange bogelskere altid foretrækker bogen frem for filmen – fordi filmen aldrig kan portrættere universet, som det så ud for læseren.
Jeg finder det fascinerende at alle kan få noget forskelligt ud af den samme bog, og hvordan en bogs betydning kan ændres alt efter hvornår i livet man læser den. Tag eks. H.C. Andersens eventyr, som mange vel har stiftet bekendtskab med i barndommen. Genlæses disse eventyr som voksen, er det en helt anderledes oplevelse og nogle andre resultater der skabes hos læseren.
I flere og flere lande begynder man at anvende litteratur som behandlingsform for eks. depression. Man har anerkendt at god skønlitteratur kan have en mærkbar effekt på vores mentale sundhed. Begrebet hedder Biblioterapi, og det breder sig mere og mere, fordi forskningen viser at det virker.
Jeg håber at flere og flere får øjnene op for den store betydning litteratur har haft for menneskeheden, for vores historie og for vores helbred.
Hvad læser jeg så
Hvad læser jeg så, når jeg skal undslippe dagligdagen? Indrømmet: det er ikke altid stor litteratur, Genremæssigt har jeg et stort spænd, selvom jeg aldrig har forelsket mig i digte eller poesi.
Jeg har en tendens til at blive fanget af en genre, eks. krimi, og så læser jeg ikke andet end krimier de næste 3 måneder. Så bliver jeg måske fanget af historisk fiktion, og så sluger jeg bøger om Tudortidens England. Min personlige holdning er, at det er ligegyldigt hvad du læser, så længe det giver mening for dig.
Bøger, der har fået mig til at tænke
Nogle gange falder man over en bog der hænger ved, længe efter man har læst den – og det er her man virkeligt opnår noget ved at læse. Her er nogle af de bøger, der har rørt mig, overrasket mig eller på anden måde efterladt et varigt indtryk.
Den sidste anmeldelse er på engelsk, men at læse på engelsk åbner nu en hel ny verden af litteratur, så det er for mig bare nye læsemuligheder.
Hvad med dig? Hvorfor læser, eller du ikke? Kan du anbefale mig en bog, der har gjort specielt stort indtryk på dig?
2 thoughts
Jeg husker heller ikke hvordan jeg begyndte at læse; jeg føler altid det har været en del af mit liv, fra jeg lærte at læse. Selv før det har bøger fyldt meget, da jeg som barn, altid har fået højtlæsning inden sengetid, uden undtagelser. Men ja jeg bliver sommetider (heldigvis ikke så ofte) mødt med noget der kan opfattes som harme, da der ikke er forståelse for, at man kan have tiden til det. Men det kan jeg heldigvis ikke have dårlig samvittighed over. Vi prioriterer alle vores tid forskelligt 🙂
Ja, jeg kender godt de bemærkninger med tiden – at det må være dejligt at have tid til det 🙂 Men det er jo, som du skriver, et spørgsmål om prioritering, eks. at slukke for TV og de sociale medier 🙂