God pige slem pige Arkiv - Cats, books and coffee http://catsbooksandcoffee.com/tag/god-pige-slem-pige/ 22. juli 2024: Der vil fremover kun sporadisk komme flere boganmeldelser på bloggen. Du anbefales i stedet af følge mig på Instagram under https://www.instagram.com/catsbooksandcoffee.com_/ Fri, 10 Nov 2023 09:38:30 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.5 112065853 God pige slem pige af Michael Robotham (Cyrus Haven #1) http://catsbooksandcoffee.com/god-pige-slem-pige-af-michael-robotham-cyrus-haven-1/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=god-pige-slem-pige-af-michael-robotham-cyrus-haven-1 http://catsbooksandcoffee.com/god-pige-slem-pige-af-michael-robotham-cyrus-haven-1/#respond Fri, 10 Nov 2023 09:38:30 +0000 http://catsbooksandcoffee.com/?p=8938 Gave eller forbandelse? God pige slem pige er skrevet af Michael Robotham, og er første bind i hans Cyrus Haven serie. Forlagets beskrivelse: Evie Cormac er en pige uden fortid. Hun blev fundet beskidt og halvt udsultet for seks år siden i et hemmeligt rum i et hus, hvor et bestialsk mord var begået. Hun
Read more

Indlægget God pige slem pige af Michael Robotham (Cyrus Haven #1) blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
Gave eller forbandelse?

God pige slem pige er skrevet af Michael Robotham, og er første bind i hans Cyrus Haven serie.

Forlagets beskrivelse:

Evie Cormac er en pige uden fortid. Hun blev fundet beskidt og halvt udsultet for seks år siden i et hemmeligt rum i et hus, hvor et bestialsk mord var begået. Hun havde boet under tag med liget i månedsvis, sneget sig ud om natten for at stjæle mad og gemt sig for De ansigtsløse mænd. Seks år senere, stadig uidentificeret, bor denne pige på et sikret børnehjem, hvor hun indleder en retssag og kræver at blive løsladt.

Retspsykolog Cyrus Haven bliver bedt om at vurdere, om Evie er klar til at blive sat fri, men han møder en pige, der er ulig nogen han nogensinde har mødt. Beskadiget, destruktiv og selvhadende, men alligevel i besiddelse af en gave, der gør hende både fascinerende og farlig at være sammen med – evnen til at vide, når nogen lyver.

Samtidig har Cyrus en anden forbrydelse at efterforske – mesterskøjteløberen Jodie Sheehans død. De to sager væves hurtigt sammen og trækker ham ind i en verden af hemmeligheder, hvor ingen taler sandt, og kun én person ved, hvem der lyver.

Bedømmelsen:

God pige slem pige er en genial og meget fængslende thriller, der med garanti vil fastholde din udelte opmærksomhed fra start til slut. Og med sin mørke, forudroligende og grusomme tone, er den absolut ikke for de sarte læsere. Du får en kompleks og overbevisende karakterdrevet fortælling – og jeg elskede det.

Bogen indeholder to historier, hvoraf den første handler om Jodie Sheehan. Hun er en 15-årig kunstskøjteløber, der findes død om muligvis voldtaget. Selvom Lenny (efterforsker) og Cyrus hurtigt finder en sandsynlig mistænkt, så ser det ud til, at noget større kunne være på spil.

Den anden er bogens mest fascinerende: historien om Evie, mysteriet omkring hende og hendes bidrag til efterforskningen. Det er denne del der virkeligt driver historien – og det gør den godt. Denne del er fordelt mellem Cyrus og Evie, og begge dele lokkede mig ind i bogen fra starten.

Cyrus er en mand, der har sin egen mørke og forfærdelige fortid. Han har specialiseret sig i at hjælpe ekstremt beskadede personer – og det må man sige at Evie er. Han kan på visse områder identificere sig med hende. I hans forsøg på at afdække hendes hemmeligheder, møder hun ham med sine egne spørgsmål. Spørgsmål, der tvinger ham til at se nærmere på livet og sig selv.

Karaktererne er veludviklede, multidimensionelle og realistiske. De har fascinerende baggrunde, og man bekymrer sig hurtigt om dem og deres personlige kampe. Jeg kunne godt have brugt lidt mere karakterudvikling hos Lenny og Cyrus, men mon ikke man finder det i de kommende bøger.

God pige slem pige er en bog, der efterlader læseren sulten efter mere – husk at trække vejret…

God pige slem pige

Forfatter: Michael Robotham

Udgivet: 2023
Forlag:  Forlaget Zara

Indlægget God pige slem pige af Michael Robotham (Cyrus Haven #1) blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
http://catsbooksandcoffee.com/god-pige-slem-pige-af-michael-robotham-cyrus-haven-1/feed/ 0 8938