HomeBoganmeldelser Det samme og noget helt andet af Katrine Marie Guldager

Det samme og noget helt andet af Katrine Marie Guldager

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , ,

At vokse

Det samme og noget helt andet er nyeste bog fra Katrine Marie Guldager, der efter udgivelse af en række dannelsesromaner nu vil give læserne et indblik i sin egen historie.

Med sin interesse for litteraturens mangfoldighed og dens evne til at overraske, underholde og provokere, kommer hun med en fortælling om Danmarks udvikling og hendes egne oplevelser med en familie, der viser deres sande ansigt efter en række tragiske hændelser.

Forlagets beskrivelse

Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster lige er lidt tættere på jeres mor end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander din faster sig?

Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform. Det samme og noget helt andet handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid og om familiens skrøbelige fællesskab.

Mange mennesker her i landet bryder med et eller flere familiemedlemmer. Det samme og noget helt andet handler også om dette: At blive fremmed for sin egen familie.

Bedømmelsen

Det samme og noget helt andet er Katrine Marie Guldagers egen historie – i romanform. En fortælling om at skulle finde sit eget ståsted i familien – en familie, der er fyldt med magtkampe og konflikter. En fortælling om grundlæggende tvivl – kan du overhovedet stole på de andre?

I en 50/50 blanding af fiktion og realisme udleverer Katrine sig selv på en ærlig og åben måde – indhyldet i en konstant underliggende humor. Mon ikke mange kvinder (og sikkert også en del mænd) har følt sig som den udenforstående i familien, som den grimme ælling, der ikke helt passer ind? Disse vil kunne genkende meget af sig selv i Katrines fortælling

Som vi har set de i hendes tidligere bøger, så er Katrine meget velbevandret i det at analysere dysfunktionelle familier. Og med Det samme og noget helt andet giver hun læserne en intens læseoplevelse, og en gribende beskrivelse af hvordan man møder verden efter opgør med tidligere relationer.

Der er ikke lagt skjul på noget: Vi følger både livets opture og nedture, og hvordan en række tragiske hændelser afslører familiens hidtil skjulte konflikter. Hvordan arv kan splitte familier og hvor langt du er villig til at gå for at være en del af fællesskabet. Ville du ofre dig selv på det fælles alter? Mange har prøvet at bryde med et eller flere familiemedlemmer, og dette aspekt udforsker bogen også: Hvorfor bliver vi fremmede for hinanden i en familie?

Som vi bl.a. så det i Køge-Krøniken, så har Katrine beskrevet både en danmarkshistorie med fokus på individets realisering. og familiens strukturelle udfordringer. Og da det endelige opgør indtræffer, skal Katrine til at afdække de nye valgmuligheder dette medfører.

En absolut anbefalelsesværdig roman.

Det samme og noget helt andet

Forfatter: Katrine Marie Guldager

Udgivet: 2020
Sidetal: 454

Leave a Reply