HomeBoganmeldelser Grønlænderen af Marianne Monteau (Lucy Kiehl #4)

Grønlænderen af Marianne Monteau (Lucy Kiehl #4)

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , ,

Når fortiden vender tilbage

Grønlænderen er fjerde bind i Marianne Monteaus krimiserie om politiassistent Lucy Kiehl. En bog om ungdommens drømme, de værste mareridt og om svigtene fra dem, der burde passe på os.

Tidligere i serien er anmeldt Jeg er den skyldige, Satans Yngel og Mit navn er Viktor.

Handling

Lucy Kiehl er stadigvæk meget belastet af det tidligere kraniebrud – en ting hun arbejder hårdt på at skjule for både sig selv og kollegerne. Derfor er hun da også raskmeldt, da en ny sag dukker op: et maltrakteret lig af en ung grønlandsk mand findes i en baggård på Vesterbro.

Deres første opfattelse bliver hurtigt gjort til skamme. Den unge mand er ikke det klassiske junkie offer, der er blevet straffet grundet pengeproblemer. Reelt stammer hans problemer helt tilbage til opvæksten i Albertslund, hvor han mildest talt blev involveret med de forkerte mennesker.

På samme tid skal Lucy også sammen med sin søster rydde moderens hus i Århus. Det er ikke ligefrem fordi hun har behov for flere arbejdsopgaver, og opgaven bliver mere omfattende da hun falder over noget fra fortiden. I gennemgangen af specielt faderens ting gemmer sig mystiske beskeder til Lucy – beskeder gemt i bøger og med henvisninger til en stor familiehemmelighed.

Pludseligt er Afdelingen for personfarlig kriminalitet involveret i en sag, der trækker tråde langt mere ud i samfundet end de havde forventet. Og før de kan finde gerningsmanden, skal de igennem et net af menneskelig elendighed, hemmeligheder og løgne.

Bedømmelsen

Grønlænderen har været længe ventet, og derfor har forventningerne også haft tid til at udvikle sig. Gudskelov levede bogen op til alle mine forventninger. Bogen handling skifter mellem fortid og nutid, og den gør det på en meget vellykket måde (hvilket ikke altid er en kendsgerning).

Netop Marianne måde at binde fortiden og nutiden sammen, mens hun langsomt opruller hvad fortidens synder kan medføre for nutidens ofre, giver en glimrende dynamik under læsningen.

En af de mest interessante ting ved Mariannes bøger er, at det ikke udelukkende er den politimæssige efterforskning der er i fokus. Teamets både interne konflikter og eksterne frustrationer inddrages på fremragende vis, og beskrives levende og dynamisk. Marianne udviser en fantastisk evne i sin karakteropbygning. Alle karakterer indeholder mange facetter, og Marianne gør tydeligt meget ud af det psykologiske aspekt.

Selvom alle karaktererne var velbeskrevne, så havde jeg til tider en smule svært ved at finde rundt i dem. På samme måde er jeg ikke helt sikker på, hvorfor Lucy vedbliver at være tilknyttet Århus Politi, når hendes sager nu alle varetages i København. Måske er det en hentydning til, at Lucy (ligesom grønlænderen) ikke kan flygte fra sin fortid.

Opbygningen af plottet og en løbende fastholdelse af læserne via en støt stigende spændingskurve, har Marianne stadig helt styr på. Endnu en medrivende og velskrevet bog fra Mariannes hånd.

Grønlænderen

Forfatter: Marianne Monteau

Udgivet: 2020
Sidetal: 375

Leave a Reply