HomeBoganmeldelser Marlowklubbens første sag af Robert Thorogood

Marlowklubbens første sag af Robert Thorogood

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , ,

Mord sker bare ikke i Marlow

Marlowklubbens første sag er skrevet af Robert Thorogood, der mest er kendt som skaberen af BBC serien Death in Paradise. Marlowklubbens første sag er første bind i en ny cosy-crime serie.

Forlagets beskrivelse:

Judith Potts er syvoghalvfjerds år gammel. Hun lever et godt og stille liv i sit gamle hus, der ligger ned til Themsen i den lille by Marlow. Hun har ingen mand til at blande sig i, hvad hun laver, eller hvor meget whisky hun drikker. Tiden får hun til at gå med at konstruere krydsogtværser for The Times, og så er hun også glad for en aftendukkert, nøgen, i floden.

På en af sine svømmeture hører Judith et råb og et skud fra et af nabohusene. Da det lokale politi nægter at undersøge sagen nærmere, må Judith selv tage affære. Derfor slutter hun sig sammen med to andre af byens damer for at efterforske sagen. Inden længe dukker et lig op, og Marlow-klubben står nu med sikkerhed med deres første regulære sag.

Bedømmelsen:

Marlowklubbens første sag er en skøn hygge-krimi, der formår at holde læseren underholdt og fanget til sidste side. Det er en bog, der ikke tager sig selv for alvorligt. Alligevel overrasker med sine fantastiske karakterer og snert af Agatha Christie stemning.

Sproget er godt og flydende, og det underliggende mysterium er godt skabt. Når jeg skriver underliggende, så er det fordi denne bog i høj grad er karakterdrevet – og hvilke skønne karakterer den byder på :-). De tre kvinder ligner måske ikke en trussel, men der er meget mere spunk i disse damer, end man umiddelbart kan se.

Judith, Suzie og Becks bringer hver deres urealiserede specielle talenter frem, og de afslører hurtigt hemmeligheder. De er kreative, modige og vedholdende, og efterhånden som deres venskab vokser, så vokser deres selvtillid og selvværd også – det var skønt at følge. Med whisky og fornuft er disse kvinder på en mission!

Det er dejligt at de har så forskellige personligheder, og at deres aldre er spredt lidt – det forhindrer en smule den næsten uundgåelige sammenligning med Torsdagsmordklubben. Miljømæssigt er den engelske landsbystemning bare fantastisk.

Er det en lille smule for fjollet nogle gange, og var det nødvendigt at suspendere sin realistiske tro til tider? Ja – men det gør slet ikke noget, for slutningen var tilfredsstillende, og jeg er helt klar på at læse mere om de skønne kvinder.

Marlowklubbens første sag er en skøn, charmerende og humoristisk fortælling, der vil tiltale alle nydere af hygge, mordmysterier og fantastiske karakter.

Marlowklubbens første sag

Forfatter: Robert Thorogood

Oversætter: Peter Martin Søhuus
Udgivet: 2023
Forlag:  Alpha
Sidetal: 380

Leave a Reply