HomeBoganmeldelser Mord på bestilling

Mord på bestilling

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , , ,

Mord …

Byens Forlag introducerede deres “Mord” serie i 2015, hvor forfatterne tildeles et oplæg der skal skrives ud fra. I serien er indtil videre udgivet Mord i din hjemby, Mord i dit hjem, Mord på din ferie og nu Mord på bestilling.

Under BogForum 2017 var Byens Forlag klar med en udfordring til læserne: “Giv os dit bedste krimiplot”. De otte mest originale bidrag blev overladt til otte fantastiske forfattere, der med stor kreativitet og fantasi skulle skrive otte noveller. Resultatet blev Mord på bestilling og indeholder masser af spændende elementer, alternative mordvåben og stor fantasi.
Hvordan går det forfatterne, når de udfordres og ikke selv kan bestemme motiv, gerningssted og mordvåben?

 

Handlingen

Det er svært at komme detaljeret ind på handlingerne i de enkelte noveller uden at afsløre for meget. Men både hvad angår miljøerne og lokationer, vil samlingen tage læseren vidt omkring i det danske land.

Det er vidt forskellige historier vi præsenteres for, meget kreative løsninger og besvarelse af meget vigtigt spørgsmål som:

Kan det være dødeligt at lide af rengøringsvanvid?

Er det livsfarligt at spille med i Hamlet?

Bør man holde sig fra hævnporno?

Kan det være skadeligt at starte julefejringen for tidligt?

Er det altid lykken at vinde BogForums debutantpris?

Kan en dårlig karakter i gymnasiet få fatale konsekvenser?

Betyder korrekt parkering noget?

Mord på bestilling

Lone Theils og Arne Woythal

Bedømmelsen

Det er imponerede at se hvor meget det er lykkedes forfatterne at få flettet ind på forholdsvis kort plads. Selv om jeg personligt altid vil foretrække længere historier, hvor forfatteren har mulighed for at skabe dynamik og dybde i karakterudviklingen, så var jeg godt underholdt under læsningen.

Nogle af de tildelte benspænd var baseret på klassiske krimiidéer, men andre var umådeligt kreative og må virkeligt have sat forfatternes fantasi på overarbejde. Jeg blev ofte overrasket over både motiver og morderens identitet, og det i sig selv er jo imponerende på den korte plads.

Det var et stort plus, at de enkelte forfattere efter deres novelle havde fået plads til at fortælle om deres skriveproces, udfordringer og tanker bag novellen. Derudover var det for mig spændende at stifte bekendtskab med enkelte, for mig, ukendte forfattere – og nogle af dem er absolut kommet på min læseliste.

En oplagt novellesamling til togturen, kaffepausen eller en eftermiddags hygge foran brændeovnen.

Mord på bestilling

Forfattere:  Lotte Petri, Lone Theils, Kirsten Brun, Arne Woythal, Lotte Dalgaard, Rune Stefansson, Jens Strandbygaard og Jonatan Tylsgaard Larsen

Udgivet: 2018
Forlag: Byens Forlag
Sidetal: 184

Leave a Reply