HomeBoganmeldelser Paria af David Jackson

Paria af David Jackson

Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

Paria: Udstødt eller uønsket person

Paria er første bind i David Jacksons serie om kriminalassistent Callum Doyle, hvor andet bind, Hjælperen, også er udgivet på dansk. Forfatteren anbefales til læsere af bl.a. Harlan Coben og Michael Connelly.

Handlingen

Callum Doyle lever egentligt et ret godt liv. Han er en god betjent, en hengiven far og lykkeligt gift. Men alt det ændrer sig den dag hans partner findes myrdet sammen med en prostitueret. Han er i forvejen ikke den mest afholdte betjent i distriktet, men det skal hurtigt blive meget, meget værre.

Grundet sin fortid er Doyle mere end normalt tynget af mordet, og da hans næste partner også brutalt myrdes, befinder Doyle sig pludseligt i en verden af spot, tvivl og spydige bemærkninger. Og nu modtager han en anonym seddel der lover, at alt dette blot er begyndelsen. Enhver han kommer tæt på vil dø – inklusive hans egen familie. Den eneste måde at holde dem i live på er at holde sig væk – for evigt.

Doyle vil gøre alt for at finde gerningsmanden, men det er ikke nemt når alle hans handlinger sætter andre i fare og han derfor må trække sig tilbage. Da der ikke sker fremskridt i efterforskningen og han presses mere og mere af sin ufrivillige isolation, står Doyle overfor et ubehageligt spørgsmål: hvor dybt er han villig til at synke, for at få sit liv tilbage? Han flytter hurtigt ud af sit hjem og ind på et hotelværelse, men er ude af stand til at arbejde eller være sammen med sin familie tærer snart på ham. Han er nødt til at beslutte, hvor langt han skal gå for at få sit liv tilbage – og hvis de eneste mennesker, der kan hjælpe ham, er de mennesker, han normalt ville arbejde imod, er han nødt til at beslutte, om han er villig til at sælge sin sjæl?

Jeg isolerer dig, Doyle. Fra nu af er du overladt til dig selv.

Bedømmelsen

Paria beder læseren at forestille sig den situation, at du fuldstændigt afskæres fra samfundet. Du kan ikke besøge dine venner, dit arbejde, dine kolleger eller din familie – for hvis du gør, vil de dø. Tja – lige præcis i disse tider kan de fleste af os vel sætte os bare en lille smule ind i situationen, og det gør at man føler langt stærkere med Doyle.

Paria er ikke for de sarte sjæle, for gerningsmanden begiver sig ud på en veritabel rejse i vold. Men det barske opvejes på en god måde af Doyles humor, selvom den til tider kan fremstå en smule malplaceret i alvorlige situationer. Der er også steder hvor David Jackson falder i fælden med 80´er klicheer, men han skal jo lige lære det.

Bogen byder på mange spændende karakterer, både fra samfundets sociale lag og de forskellige politiafdelinger. Og der var generelt tale om en god karakteropbygning, og specielt Doyles karakter er sammenhængskraften i bogen. Han lever ikke op til de sædvanlige stereotyper man oftest finder i krimiserier, og det er forfriskende.

Fortællingen var godt konstrueret i et velmenende tempo, mens vi følger Callum Doyles nedstigning til hans helt eget personlige helvede. Handlingen er ikke specielt kompliceret, men velstruktureret og understøttet af fantastiske action glimt.

En flot debut.

Forfatter: David Jackson

Udgivet: 2016
Sidetal: 363

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply