26 oktober, 2019
Readathon 2019
Comments : 5 Posted in : Blog on by : Lotte Tags: Anders de la Motte, Belinda Bauer, Bookmate, Deweys Readathon, K.B. Assenholm, Læsedøgnet, Matthew Arlidge, Ove Pedersen, Readathon, Sara Omar
- It’s reading time
Endeligt er vi nået til en af årets største bogbegivenheder: Dewey’s Readathon. For bogelskere er dette helt på højde med juleaften, nytårsaften og fødselsdag – på ėn gang.
Dewey’s Readathon
Er en halvårlig læseudfordring, hvor læsere kloden over afsætter 24 timer til bøger. Vi læser, lytter, blogger, hepper, deltager i udfordringer osv. I år er der også mulighed for at deltage i bingo:
Det vigtigste
Et par måneder før begivenheden starter, begynder vi alle at diskutere det vigtigste: læsestakken! Forskellige genrer, korte eller lange bøger, nye eller genlæsning af gamle favoritter – ja, det er altså vigtigt for os. (For slet ikke at tale om vores lange samtaler om de ultimative læsesnacks 😊).
Jeg har altid alt for mange bøger i min stak, for det er vigtigt med backups, hvis en bog ikke lige fanger.
Årets udvalg er:
Manden der glemte sig selv af K.B. Assenholm (137) Dødevaskeren af Sara Omar (322) Kommissæren af Ove Pedersen (407) To dronninger af Philippa Gregory (407)
Fra Bookmate har jeg downloadet følgende:
Sensommerjagt af Anders de la Motte (337) Planen af Morten Pape (696) Dukkehuset af Matthew Arlidge (309) Den skønneste chokoladebutik i Paris af Jenny Colgan (393) Knæk af Belinda Bauer (303) Hun skal leve af Anders Roslund (470)
Skal jeg nå gennem hele stakken, skal der læses 3.731 sider eller 155 sider i timen – og det er vist ikke realistisk 😊 Sidste år læste jeg 1.597 sider, men antal læste sider er heller ikke det vigtigste. Sjove timer med bøger i fokus og masser af hygge med andre bogelskere – det er mit mål.
Bloggen vil løbende blive opdateret, så I kan følge med i mine fremskridt, ligesom der vil blive opdateret på Instagram. God læselyst til alle deltagere 😊
Sæt i gang
Kl. er nu 13.55 og jeg er helt klar til at kaste mig over bøgerne! De første snacks er klargjort og de tre furry læsebuddies er med i planen (nr. 1 og 2 starter med en lur)
Jeg ligger stærkt ud med Belinda Bauer og to felter på bingopladen: læs uden lys og læs i kostume 😊
17.00
Så er de tre første timer gået, Belinda Bauer slugt og de første snacks fortæret 😊 Jeg fortsætter med Matthew Arlidge.
20.30
Matthew Arlidge er slugt, og øjnene mener det er på tide at skifte fra skærm til fysisk bog 😊 Lidt historisk er vist det rette valg, og der er gjort gode fremskridt på bingopladen
23.30
Jeg er 175 sider inde i Philippa Gregory, men trætheden er ved at indhente mig. Jeg tager bogen med i seng, men det varer nok ikke længe inden søvnen overmander mig 😊
04.45
Jeg er klar på næste runde – men skal vist lige have kaffe 😊
08.15
Bog nr. 3 er læst, og det er på tide med lidt brændstof til hjernen 😊 Jeg vender tilbage til krimigenren igen
12.00
Slutspurten sættes ind med Ove Pedersens Kommissæren
14.00
Readathon er slut for denne gang. Det blev til 1.509 læste sider fordelt på 3 færdige bøger og 2 påbegyndte 😊
5 thoughts
Det bliver hyggeligt at følge med. God læselyst!
Det er fedt at være i gang igen Håber der er fremgang i læsningen hos dig
Wow, du har været tidligt oppe! God læselyst her i de sidste timer af readathon!
Jeg måtte også lige ind og have en ekstra time på øjet
Spændende læsestak. Og spændende med bingopladen.