HomeUncategorized Skal vi knalde, mens vi venter?

Skal vi knalde, mens vi venter?

Comments : 1 Posted in : Uncategorized on by : Lotte Tags: , , , ,

Så kys det nu, det satans liv…

Michael Strøm Eriksen har tidligere skrevet romanen Rockade (2004), børnebogen Lucas i Menneskenes land (2009) og novellesamlingen Mig og Johan Olsen (2013). Derudover har han redigeret en lang række manuskripter og været medforfatter på flere fagbøger. Han er til daglig en del af forlagsbranchen på Skriveforlaget og Forlaget Egolibris.

Skal vi knalde, mens vi venter? er en nyredigeret og omskrevet udgave af hans første roman fra 2003. Dengang hed den Amor vincit omnia – livet er en tv·2-sang. P.t. arbejder Mikael på en fortsættelse til bogen, der derfor nu udkommer i den nye version.

Handlingen

Som 33-årig har Ditlev prøvet det meste en mand i København nu går igennem. Han er klar til at stifte familie, købe volvoen, vovsen og alt det der – bortset fra at kæresten lige er skredet – uden et ord.

Jobbet i advokatfirmaet er da ok, og han har da heller ikke tidligere haft problemer med at finde damer – men det er ikke længere nok. Hvordan endte han egentlig her? Det finder læserne ud af, mens de udforsker Ditlevs ungdom og valg.

den første forelskelse, det første kys, det første breakup, den næste forelskelse, det næste kys – og så lidt sex – det næste breakup og det tredje kys, det næste knald og … og … og – lige indtil måske en dag …

Ditlev opstiller en række leveregler for sig selv, men altså: hvor længe skal man egentlig vente på den der kærlighed? Hvad nu hvis man allerede har fundet – og tabt den? Og er det okay at knalde lidt, mens man venter på den eneste ene?

Bedømmelsen

Dette var mit første møde med Mikael Strøm Eriksens forfatterskab, og mit første møde med genren dick lit (ucharmerende ord egentlig, men til gengæld løste det min udfordring i L & Rs læseudfordring, hvor jeg skulle stifte bekendtskab med en ny genre).

I en god blanding af humor, seriøsitet og tydelig musikkendskab, tager Mikael læserne gennem den svære vej til kærligheden. Og det er jo et emne vi alle kan forholde os til, og Mikael formår at gøre det nærværende – både via Ditlev men også via de velportrætterede bipersoner.

Miljøbeskrivelserne var meget realistiske, og de skabte en god, troværdig stemning og iscenesættelse – måske fordi mange af de nævnte steder er steder, hvor jeg selv har slået mine folder. Sproget flød let hen over siderne, og brugen af de mange flash backs til Ditlevs fortid skabte en god dynamik i læsningen.

En fin bog, der både underholder og får læseren til at reflektere over den der svære kærlighed.

Ditlev

Forfatter: Mikael Strøm Eriksen

Udgivet: 2019
Forlag: Adi og Lama
Sidetal: 207

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply