Andres liv Arkiv - Cats, books and coffee http://catsbooksandcoffee.com/tag/andres-liv/ 22. juli 2024: Der vil fremover kun sporadisk komme flere boganmeldelser på bloggen. Du anbefales i stedet af følge mig på Instagram under https://www.instagram.com/catsbooksandcoffee.com_/ Sat, 02 Sep 2023 05:19:23 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.5 112065853 Babyblues af Estrid Dyekjær (Kvotekvinde #2) http://catsbooksandcoffee.com/babyblues-af-estrid-dyekjaer-kvotekvinde-2/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=babyblues-af-estrid-dyekjaer-kvotekvinde-2 http://catsbooksandcoffee.com/babyblues-af-estrid-dyekjaer-kvotekvinde-2/#respond Sat, 02 Sep 2023 05:19:23 +0000 http://catsbooksandcoffee.com/?p=8788 Den svære balance Babyblues er andet bind i Estrid Dyekjærs Kvotekvinde-trilogi. Du kan læse min anmeldelse af trilogiens første bind, Kvotekvinde, her. Estrid Dyekjær debuterede i 2019 med To Liv, der blev efterfulgt af Andres Liv. Forlagets beskrivelse: Anja har en ny plan! Hun er flyttet ind hos Aksel og der er masser af tid
Read more

Indlægget Babyblues af Estrid Dyekjær (Kvotekvinde #2) blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
Den svære balance

Babyblues er andet bind i Estrid Dyekjærs Kvotekvinde-trilogi. Du kan læse min anmeldelse af trilogiens første bind, Kvotekvinde, her.

Estrid Dyekjær debuterede i 2019 med To Liv, der blev efterfulgt af Andres Liv.

Forlagets beskrivelse:

Anja har en ny plan!

Hun er flyttet ind hos Aksel og der er masser af tid til både forelskelse og gør-det-selv projekter i det gamle hus. Hun skal bare lige afslutte et par ting på jobbet, og så er hun klar!

Men ikke alt går som ventet, og da to bliver til tre, skal hun igen justere alle planer. Kærlighed er en svær størrelse, når den skal deles med flere. Og mødet med moderskab, svigerforældre og hverdagen på barsel er ikke den eneste udfordring.

Anja skal finde ud af at leve i sin nye rolle og samtidig ikke miste sig selv. For i baghovedet buldrer karrieretoget videre og frygten for, at det kører uden hende, vokser dag for dag.

Bedømmelsen:

Babyblues er en flot opfølgning på Kvotekvinde. Og ligesom i Kvotekvinde er det et meget samfundsrelevant emne Estrid har valgt at tage udgangspunkt i. Hvordan finder man den rigtigt work-life balance i en verden, hvor man både vil være den perfekte mor, den perfekte kæreste og den perfekte ansatte? Og hvordan navigerer man i en verden, hvor mange pludseligt forventer at man slapper af.  Selvom man føler at arbejdet flytter sig, uden man er der til at flytte med?

Anja er helt afklaret: selvom hun måske kort ville blive isoleret fra sit tidligere liv, så er ambitionen helt sikkert at komme tilbage på jobbet og fortsætte karrieresporet.

”Et år! Det er jo megalang tid! Hvis jeg er væk et helt år, så er min karriere da en saga blot”

Vi kender det jo alle sammen: vi skal bare lige have styr på det og det (og det), og så kører alt på skinner efter vores fantastisk udtænkte planer. Desværre har livet det altså med at komme på tværs af selv de bedste planer – og det må man sige det også gør for Anja. Selvom man ofte tænker, at nu kan der vist ikke komme mere rod og flere forhindringer på bane, ja – så sker der netop det.

I Kvotekvinde var man ikke efterladt i tvivl om, at Anja ikke ligefrem havde det bedste forhold til sin tvillingebror, men nu får hun løsnet op for forholdet, og sammen får de også endeligt konfronteret deres mor. Det var et godt valg at følge op på den del af historien, og måske har Anja nu fået flere brikker til puslespillet om, hvorfor hun ofte har svært ved at tage fat i de reelle problemer.

Babyblues er god læsning. Et let læst sprog, god humor og masser på hjerte skjult i en genkendelig hverdagsfortælling

Babyblues

Forfatter: Estrid Dyekjær

Udgivet: 2022
Forlag: Byens Forlag
Sidetal: 280

Indlægget Babyblues af Estrid Dyekjær (Kvotekvinde #2) blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
http://catsbooksandcoffee.com/babyblues-af-estrid-dyekjaer-kvotekvinde-2/feed/ 0 8788
Kvotekvinde af Estrid Dyekjær http://catsbooksandcoffee.com/kvotekvinde-af-estrid-dyekjaer/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kvotekvinde-af-estrid-dyekjaer http://catsbooksandcoffee.com/kvotekvinde-af-estrid-dyekjaer/#comments Sat, 16 Oct 2021 17:53:14 +0000 http://catsbooksandcoffee.com/?p=7386 Den svære balance Kvotekvinde er første bind i Estrid Dyekjærs nye romantrilogi om en ung kvinde, der kæmper for at finde den svære balance mellem arbejdsliv og familieliv. Estrid Dyekjær debuterede i 2019 med To Liv, hvor hun blev nomineret til flere debutantpriser. Hun fulgte op med Andres liv, og arbejder nu som forfatter på
Read more

Indlægget Kvotekvinde af Estrid Dyekjær blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
Den svære balance

Kvotekvinde er første bind i Estrid Dyekjærs nye romantrilogi om en ung kvinde, der kæmper for at finde den svære balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Estrid Dyekjær debuterede i 2019 med To Liv, hvor hun blev nomineret til flere debutantpriser. Hun fulgte op med Andres liv, og arbejder nu som forfatter på fuld tid.

Fra bogens bagside:

Anja har en plan!

Kandidatgraden er i hus – karrieren godt i gang. Og så er hun endelig single, selvom ekskæresten Max huserer i samme firma og er mindst lige så irriterende, som da de boede sammen. Der er styr på det hele, indtil to lyserøde streger viser det modsatte. Graviditeten er ikke planlagt, lejligheden ikke egnet, og drømmefyren, hun mødte i blodbanken, er ude af billedet.

Anja skal justere alle planer og finde sin egen vej i det åbne kontorlandskab, hvor salgsbrochurernes glittede papir kun overstråles af den nye direktørs brede smil.

Bedømmelsen:

Kvotekvinde sætter ord på det vi alle kan opleve en eller flere gange i livet. Livet er jo det der sker, men vi har travlt med at lægge planer. Og det er mildest talt det Anja rammes af – for en graviditet har ikke lige været med i beregningerne. Selvom hun godt ved, at hendes nuværende stilling kun er opstået som en del af et kvotekvinde projekt, så føler hun stadig store forventninger. Måske arbejder man endnu hårdere for at bevise sit værd, når ansættelsen er sket på baggrund af en kvote. Og nogle gange kan det være svært for Anja at leve op til alles (og måske egne) forventninger.

For Anja medfører et tilfældigt møde i blodbanken til verdensomvæltende ændringer i hendes liv. Den uopnåelige mand, den store forelskelse og graviditeten udgør grundlaget for bogens fremdrift. Et godt indblik i Anjas tanker og følelser, der bl.a. beskrives alsidigt via tilbageblik til hendes liv med en alkoholiseret mor og en ikke altid enig tvillingebror, er med til at skabe en mere afrundet karakter.

Det er et yderst relevant emne bogen tager fat i, og nogle dele kunne for min skyld gerne være uddybet mere. Hvor mange kvinder vil egentligt hellere ansættes på deres kvalifikationer end kvoter? Firmaer burde være i stand til at opdage og udvikle talenter uden at det sker med baggrund i en tvungen kvote. Så måske er de store glitrende udmeldinger fra firmaer om ligestilling slet ikke det rigtigt vej at gå.

Hvis man har læst mine anmeldelser af to liv og andres liv, så er man ikke i tvivl om at jeg er fan af Estrids skrivestil. Og selvom Kvotekvinde på mange punkter er helt anderledes, så skuffer hendes skrivestil stadig ikke. Sproget er flydende og man opsluges hurtigt at fortællingen.

Hvad mener du: ville du foretrække at blive ansat på baggrund af dine egne evner og lyster? Eller ville du takke ja til en chefstilling vel vidende,at det kun skete som en opfyldelse af en kvote?

Kvotekvinde

Forfatter: Estrid Dyekjær

Udgivet: 2021
Forlag: Byens Forlag
Sidetal: 264

Indlægget Kvotekvinde af Estrid Dyekjær blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
http://catsbooksandcoffee.com/kvotekvinde-af-estrid-dyekjaer/feed/ 2 7386
Andres liv af Estrid Dyekjær http://catsbooksandcoffee.com/andres-liv-af-estrid-dyekjaer/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=andres-liv-af-estrid-dyekjaer http://catsbooksandcoffee.com/andres-liv-af-estrid-dyekjaer/#respond Wed, 14 Oct 2020 13:31:03 +0000 http://catsbooksandcoffee.com/?p=6586 Oprør Andres liv er en selvstændig fortsættelse af To Liv, som Estrid Dyekjær debuterede med sidste år. Estrid har desuden udgivet børneromanen Det Røde Lyn. Estrid Dyekjær er nomineret til Edvard P. Prisen 2020 for sit forfatterskab. Handlingen I Holte bor Anne Marie i en familie, der ikke ligefrem er omgivet af kærlighed. Med en
Read more

Indlægget Andres liv af Estrid Dyekjær blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
Oprør

Andres liv er en selvstændig fortsættelse af To Liv, som Estrid Dyekjær debuterede med sidste år. Estrid har desuden udgivet børneromanen Det Røde Lyn.

Estrid Dyekjær er nomineret til Edvard P. Prisen 2020 for sit forfatterskab.

Handlingen

I Holte bor Anne Marie i en familie, der ikke ligefrem er omgivet af kærlighed. Med en psykisk syg mor, og en far der er en hård og succesfuld forretningsmand, er der ikke meget opmærksomhed på Anne Marie og hendes bror. Hvad hjælper det at have penge og status udadtil, hvis det hjemlige konstant forsøger at trække en ned? Anne Marie bruger derfor meget af tiden på at drømme sig væk, mens hun reflekterer over hvordan livet vil ende, hvis hun ikke gør noget drastisk.

På en gård i en lille jysk by finder vi Christian. Han kæmper for at finde den rette plads i livet og vil egentligt gerne væk – men han er ikke klar til at overlade sin mor til den voldelige far. Men da Christian indkaldes som soldat, aner han en mulighed for at opleve verdens utallige fristelser. Efter endt værnepligt ansættes han ved søværnet

Deres veje krydses, da de mødes på en restauration, men trods den gensidige tiltrækning drager de videre i livet hver for sig. Dag tager dag, og begge går de gennem livets naturlige faser med ægteskaber, børn og dødsfald. Inderst inde har de dog aldrig glemt hinanden – og måske lykkedes det dem en dag at mødes igen.

Bedømmelsen

I Andres liv formår Estrid endnu en gang at beskrive hverdagslivet, men at gøre det på en måde der præsenterer læserne for en lang række vigtige temaer – temaer som de fleste læsere vil kunne genkende fra deres eget liv.

Bogen viser, hvordan to personer med vidt forskellige baggrunde alligevel kan opleve en sammensmeltning af skæbner. Virkeligheden afhænger af øjnene der ser, og som regel prøver man at skabe den mest positive version af sin historie – og det er netop en af de ting der styrer fremgangen i bogen.

At man følger Anne Marie og Christian over så lang en periode, har Estrid brugt glimrende på at udvikle både dem og deres rejse – det er sjældent at man som læser får så stort en indblik i karaktererne. Det giver også en meget nuanceret og realistisk billede, så man efter endt læsning virkeligt føler at man kender dem.

Godt inddraget i bogen er de forventninger der i tiden var til de unge mennesker. Specielt Anne Marie føler sig låst af familiens planlægning af hendes fremtid, og det er netop en af de ting hun gør opgør imod. Christian forsøger også at flygte fra specielt faren, der lader sine dårlige landmandsevner gå ud over familien.

Fælles for karaktererne er deres fælles jagt på lykken og den anderledes fremtid – og det skaber en meget fængslende bog, der vil fastholde læseren hele vejen igennem – og ikke mindst skabe baggrund for egen refleksion.

Andres liv

Forfatter: Estrid Dyekjær

Udgivet: 2020
Forlag: Byens Forlag
Sidetal: 472

Indlægget Andres liv af Estrid Dyekjær blev først udgivet på Cats, books and coffee.

]]>
http://catsbooksandcoffee.com/andres-liv-af-estrid-dyekjaer/feed/ 0 6586