21 maj, 2024
Da drømmene levede af Morten Kvistgaard
At drømme er at leve
Da drømmene levede – Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969, er skrevet af Morten Kvistgaard, og er tredje bind i hans tetralogi om familien Tsirkul og Balkans turbulente tid fra 1912 til 1996. Hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af historiske begivenheder som de fandt sted i Jugoslavien.
På bloggen er tidligere anmeldt Alla og klaveret og Flammernes bytte.
Forlagets beskrivelse:
Ved indgangen til 1946 lever drømmene hos familien Tsirkul og det jugoslaviske folk, hvor freden er vundet efter nazisternes besættelse. Petr og Laura venter deres første barn, mens landet omstiller sig fra krig til fred og fra kongedømme til kommunisme. Petr kæmper med fortrængte dæmoner fra krigens tid. Igor vender tilbage til Sarajevo efter mange år i New York og skildrer det jugoslaviske samfundseksperiment i kunstcirklen Krug.
Med Titos kommunisme følger omstillingen fra bondesamfund til moderne industrisamfund. Men Jugoslaviens brud med Sovjetunionen i 1948 og Sovjetunionens overfald på Ungarn og Tjekkoslovakiet ryster familien Tsirkul. Den politisk aktive datter Amira tager del i den kritiske studenterbevægelse, men der opstår sprækker i det kommunistiske Utopia med politisk forfølgelse af dissidenter. Drømmene om vækst og politisk frihed lever stadig, men tvivlen om kommunismens lyksaligheder melder sig.
Bedømmelsen:
Da drømmene levede er nok det bedste bind i denne serie indtil videre – og det siger en hel del, når man ser på niveauet i seriens tidligere bind. Der er ikke mange som Morten, der i den grad formår at fange min interesse for politik, samfundsudvikling, historie og oprør. Morten fantastiske måde at blande landes historiske og politiske udvikling sammen med karakterernes personlige historier, gør bogen både levende og lærerig. Og man kan ikke lade være med at drage paralleller til den nuværende situation i Europa.
Der er håb for fremtiden, da krigen endeligt slutter. Drømmene er store, men mange mennesker er præget af krigens traumer, og måske ser fremtiden slet ikke så lys ud. Samfundet er præget af store spændinger og forskellige ideologier, og i familien Tsirkul kommer disse forskellige holdninger også mere og mere frem i lyset.
Det kommunistiske styre giver ikke den frihed og opblomstring som mange havde forventet, og strenge krav fra styret medfører opstande. Specielt Jugoslaviens frigørelse fra Sovjetunionen og disses senere overfald på Ungarn og Tjekkoslovakiet ryster samfundet. Den politiske forfølgelse slår skår i manges oprindeligt optimistiske holdning til styret.
Kunst spiller en meget stor rolle i bogen, og det har Morten brugt på en fantastisk måde. I starten fremgår det tydeligt, at Igors mangeårige ophold i USA har sat ham ude af trit med Jugoslaviens udvikling. Men med oprettelsen af kunstcirklen, afsløres flere og flere forskelligheder i samfundet, og hvor dybt den interne splittelse egentligt rækker. Jeg syntes det er godt valgt, at Morten vælger at skildre disse forskelligheder og ikke kun fokusere på en enkelt holdning. Kunstens vigtighed understreges flot af bogens fascinerende illustrationer.
Det stråler ud fra siderne, at Morten ikke kun besidder en kæmpe viden om denne periode, men at han også selv finder den meget interessant – og det kan man som læser virkeligt mærke under læsningen. At væve en så vigtig fortælling ind i fiktionens slør gør, at bogen måske kan nå en større målgruppe. Det er i hvert fald mit håb, for vi kan lære meget af den.
Har du interesse for historie og Balkans udvikling, flettet sammen med fortællingen om en fascinerende familie, så må du absolut ikke snyde dig selv for denne serie.
Forfatter: Morten Kvistgaard