7 januar, 2024
Ærlighedsprojektet af Clare Pooley
Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: Ærlighedsprojektet, Clare Pooley, drømme, håb, sandhed, Zara
Du har kun ét liv
Ærlighedsprojektet er skrevet af Clare Pooley, og er hendes debutroman. En rørende roman, med et finurligt og sødt persongalleri.
Forlagets beskrivelse:
Ærlighedsprojektet er Clare Pooleys kærlighedsroman om seks fremmede, der mødes under tilfældige omstændigheder, og ender med at blive venner for livet.
I Ærlighedsprojektet ønsker den 79-årige kunstner Julian Jessop at udfordre fremmede til at komme ud af deres tryghedszoner. Det gør han ved at efterlade en grøn notesbog, han døber ’Ærlighedsprojektet’ på sin stamcafé. Snart tager projektet fart, da caféens ejer Monica opdager bogen og nedskriver sig egen livshistorie, for derefter at sende projektet videre, så andre kan dele deres historier.
Hver gang den grønne notesbog ryger videre til næste person, skriver vedkommende sin livshistorie ned, så andre kan læse den. Snart er den grønne bog fyldt op med hudløst ærlige historier, som seks fremmede mennesker har bidraget med. De seks fremmede mødes i Monicas café, og resultatet er ikke til at tage fejl af: Alle får nye venskaber, og nogle finder endda kærligheden blandt de andre fremmede.
Bedømmelsen:
Ærlighedsprojektet er en af den slags bøger, der efterlader dig med en smil. Det er en skøn feel good, opløftende historie fuld af varme, humor og masser af hjerte. Så mange dejlige scener, charmerende interaktioner, vittige dialoger og skønne karakterer.
Claire ved virkeligt, hvordan man skaber en realistisk og relaterbar karakter. Den flamboyante historiefortæller Julian, Monica med sin stive attitude, Riley, den frimodige australske gartner, Hazard, narkoman og Alice den nye mor med det perfekt liv på sociale medier. De er alle farverige og charmerende og jeg blev dybt investeret i dem og deres historier.
Historien var smukt formet. Alle leder de efter forandring i deres liv, og alle må de konfrontere sandheder, usikkerheder og personlige kampe. Gennem deres handlinger og møder ser vi, hvilken effekt det har på deres eget liv og andres, når de står over for deres sandheder.
Historien har mange lag, og kommer bl.a. omkring håb, ensomhed, afhængighed, forældreskab og venskab. Det lyder måske en smule deprimerende, men det er det absolut ikke. Jeg elskede, hvordan notesbogen bragte de mangfoldige karakterer sammen. Hver føjede de lidt mere til historien. Efterhånden som tankerne deles, begynder deres liv at flettes sammen. Hver ny forfatter drev plottet fremad, mens de læser de tidligere historier og skrider til handling. De skiftende synspunkter gav perspektiver, og var med til at bringe historien til live.
Græsset er ikke altid grønnere på den anden side, og det billede du umiddelbart ser, er ikke altid det ægte. En tankevækkende og opløftende fortælling: Måske er det du leder efter, slet ikke det du har brug for.
Forfatter: Clare Pooley
Oversætter: Annemette Goldberg