HomeBoganmeldelser De rejsende af Regina Porter

De rejsende af Regina Porter

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

En smuk debut

De rejsende er Regina Porters debut som forfatter. Hun har dog tidligere skrevet teaterstykker og artikler for The Harvard Review. Hendes interesse findes i livets mysterier og de utallige måder vi roder tingene sammen på.

Handlingen

Agnes Miller er et elsket enebarn, og hendes opvækst har gjort hende til en livsglad og optimistisk kvinde. Efter at hun har gennemgået en traumatisk oplevelse, vælger hun at flytte til Bronx. Omkring samme tid udstationeres hendes mand Eddie i Vietnam, og efterlader hende alene med to små børn. Eddie konfronteres med stigende racemæssige spændinger og tæller dagene til han kan se Agnes igen.

På Manhattan huserer James Vincent Jr., der trods en flakkende og voldelig fortid ender som succesrig advokat. Hans søn, Rufus, bliver gift med Agnes´ yngste datter Claudia – og således skabes forbindelsen mellem de to familier – en sort og en hvid – der knyttes sammen af hemmeligheder, død og sorg.

Årene med Jim Crow lovene (adskillelse af sorte og hvide mennesker på offentlige tilgængelige områder), Vietnam-krigen, Berlinmurens fald og Obamas sejr: gennem alle disse turbulente årtier krydses de to udvidede familiers liv gang på gang hinanden.

Rollebesætningen byder på både elskere og venner – Disse uforglemmelige karakterers liv krydser hinanden med en rollebesætning af elskere og venner – den uapologetiske sorte lesbisk, der finder sin groove i 70érnes Berlin, en mand strandet i Portsmouth, New Hampshire under en Thanksgiving storm; to halvbrødre, der mødes som voksne i en farvestoffabrik og en Coney Island servitrice, hvis Prince Charming er for god til at være sand.

Bedømmelsen

De rejsende er en kraftfuld og ekstraordinær roman. Skrivestilen er både innovativ og dybt bevægende – meget imponerende for en debuterede forfatter. Her får læseren ikke kun et intimt familieportræt, men også en medrivende udforskning af hvad det betyder at være amerikaner i dag.

Bogens opsætning er meget anderledes i forhold til hvad jeg tidligere har læst. Hvert kapitel beskriver en ny person, en ny placering, en ny historie, og lidt efter lidt begynder vi at se det større billede skabt af personernes liv, og hvordan de alle er bundet sammen. Hun inkluderer også et billede og en tidslinje i begyndelsen af hvert kapitel for at orientere læseren og sætte den helt rigtige tone for kapitlet.

Specielt billederne gav et nuanceret blik på øjeblikke i en tid, som også omfattede flere historiske begivenheder. Det er ikke en letlæst bog. Den kræver en del arbejde af læseren grundet det store persongalleri og fortællinger, og det kan til tider være svært at gennemskue præcis hvor den ene eller anden lille bid hører til. Men bogen er hele det hårde arbejde værd, for Regina Porter skriver på en måde der placerer læseren lige midt i historien – og det var netop en af de ting, der gjorde bogen så speciel.

De rejsende er en meget stærk fortælling, der lover godt for Regina Porters fremtidige forfatterskab.

De rejsende

 

Forfatter: Regina Porter

Udgivet: 2020
Oversætter: Ida Jessen
Sidetal: 352

Leave a Reply