HomeBoganmeldelser Døden på stranden af Ann Cleeves

Døden på stranden af Ann Cleeves

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , ,

Intriger, løgne og mord.

Døden på stranden er første bind i en ny serie af Ann Cleeves, som er kvinden bag den populære tv-serie Vera og bøgerne i Shetland serien.

Handlingen

På dagen for sin fars begravelse, får kriminalbetjent Matthew Venn et opkald. En mand er fundet myrdet på den nærliggende strand. Han får hurtigt samlet sin team og de kaster sig over sagen. Offeret viser sig at være en tidligere alkoholiseret hjemløs, der via den lokale kirkes arbejde er ved at komme på ret køl. I den forbindelse er han begyndt at arbejde på det lokale aktivitetscenter Woodyard, der ledes af Matthews mand Jonathan.

På Woodyard findes også mange aktiviteter for udviklingshæmmede, og en dag forsvinder Christine sporløst. Hendes onkel skulle have hentet hende, men blev distraheret. Christines forsvinden får Matthews mor til at kontakte ham for hjælp. Og det er chokerende for Matthew, der ikke har hørt fra sin mor siden han blev ekskluderet fra det religiøse Barumsamfund.

Da en anden af centerets brugere, Lucy, fortæller sin far om en venlig mand, der har fulgt hende i bussen og givet hende slik, bliver han straks mistænksom. Og da det viser sig, at samme mand er centrum for politiets efterforskning, begynder Matthew af frygte, at Jonathan er centrum for en større sammensværgelse.

Løgne, hemmeligheder, kidnapninger og mord hvirvles rundt i Matthews univers, mens ham kæmper mod tiden og chefens forventninger.

Bedømmelsen

Døden på stranden er en klassisk karakterdrevet britisk krimi, der med garanti vil tiltale en stor læsergruppe. Mordmysteriet var godt beskrevet og udtænkt, ligesom persongalleriet var omfattende og med stor diversitet.

Matthew var en spændende karakter med sin religiøse baggrund, sit seksuelle tilhørsforhold og hans forsøg på at finde sin position som nyt medlem i efterforskningsteamet. Jen var interessant med hendes forsøg på en genfinde sin tabte ungdom, og Ross den tilsyneladende arrogante unge betjent med gode forbindelser.

Desværre manglede jeg det ekstra, der ville få personerne til at fremstå levende og realistiske for mig. Jeg følte mig ikke fuldt investeret i dem, og selvom første bind i en serie i sagens natur ikke kan udforske alle personers inderste tanker, så gav Døden på stranden mig ikke lysten til at lære mere om dem.

Ann Cleeves viste stor evne for at inddrage miljøet og dets barske kulisser i historien, men det fremstod dog ikke så vellykket som man eks. ser det hos Elly Griffiths. Der var dog scener, hvor naturens rasen næsten spillede hovedrollen, og det var ganske vellykket.

Plottet var gennemtænkt og med mange forskellige tråde der skulle samles. Det lykkedes godt, og der var skabt glimrende muligheder for at lede læserne på afveje. Men historien udviklede sig alt for langsomt, og til tider var det næsten ønskeligt at bladre frem i historien.

Bogen vil tiltale de læsere, der ønsker en langsom udfoldelse af sagen i en karakterdrevet stemning.

Døden på stranden

Forfatter: Ann Cleeves

Oversætter: Brian Christensen
Udgivet: 2019
Forlag: Gads Forlag
Sidetal: 360

Leave a Reply