8 februar, 2018
Den 9. kreds – politiet indefra
Den 9. kreds – politiet indefra af Kristian Brårup Larsen.
Politiet har gennemgået en stor forandring i forbindelse med politireformen og indførelsen af New Public Management. Den 9. kreds – politiet indefra, tager os gennem denne forandring set gennem øjnene på en menig betjent. Resultatet er tankevækkende – og en lille smule foruroligende.
Andreas Hogsted ser arbejdet i politiet som et kald, og har især ønske om at komme bande- og narkokriminaliteten til livs. Efter optagelsen på politiskolen, forstærkes han kun i visheden om, at han er havnet på rette hylde. I Den 9. kreds – Politiet indefra fortæller han om sine oplevelser, sejre og skuffelser i jobbet.
Bogens første del har fokus på Andreas’ udvikling, fra tiden på politiskolen over turnus i Københavns Politis daværende Beredskabsafdeling og videre til specialafdelingen i Frederikssund. Vi følger ham i det daglige arbejde, på patrulje, eftersættelser og værtshusslagsmål. Det er en beretning om stolthed over at bære uniformen, at gøre en forskel og om engagement og arbejdsglæde. Andreas’ bliver kun bestyrket i sin drøm om, at bander og narko skal væk fra gaden, og han ender som rockerkoordinator og kildefører.
Politireformen rammer
I bogens anden del følger vi derouten i Nordsjællands Politi efter politireformen i 2007 – reformen der gjorde kredsen til kreds 9. Vi får beskrevet hvordan Andreas og hans kolleger oplever reformens konsekvenser for det arbejde, de før har sat en ære i at løfte – og hvordan New Public Management bliver hovedfokus.
“Når det vigtigste ikke er målbart, bliver det målbare vigtigst“.
Frustrerede medarbejdere, der oplever et større og større spænd mellem menige og ledelse, og et – efter Andreas’ synspunkt – manglende fokus på langvarige efterforskninger og borgerbetjening, skaber mistillid og dårlig stemning blandt kollegerne. Da Andreas efterhånden føler sig forfulgt af ledelsen og ikke finder opbakning hos de faglige organisationer, ender han med at træffe det endegyldige valg – og forlader sit elskede politi.
Bedømmelsen
Jeg syntes bogen gav et spændende indblik i en menig betjents oplevelse af politireformen, og synspunkter fra en medarbejder der ikke er rodet ind i skiftende politiske dagsordener. Dog er det vigtigt at være obs. på, at Andreas’ holdninger naturligt gør, at bogen mest har fokus på de ting der gik galt, og de sager der ikke blev opklaret – enten på grund af manglende ressourcer eller fordi de ikke talte med i de famøse måltal.
Dog kan det vist heller ikke skjules, at der findes utallige eksempler på frustrerede betjente, der har måtte se deres formål og engagement i politiarbejdet opslugt af jagten på måltal, ligesom der i de seneste år har hersket en udbredt holdning om, at New Public Management ikke er det rigtige styringsredskab for politiet.
Det er tankevækkende, at dem der i sin tid indførte New Public Management , 15 år senere skrev kronikken “Undskyld – vi vidste ikke hvad vi gjorde”. Den kan du læse mere om her:
http://magisterbladet.dk/magisterblad…