15 oktober, 2022
Efterliv af Abdulrazak Gurnah
Kolonismens følger
Efterliv er skrevet af Abdulrazak Gurnah, der har udgivet en lang række prisbelønnede romaner og noveller. I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse.
På bloggen er tidligere anmeldt Paradis.
Forlagets beskrivelse:
Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliver bortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby, kun for at finde ud af, at hans forældre er døde, og søsteren Afiya forsvundet.
Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at slutte sig til kolonitroppene og det barske liv som soldat. Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya.
Flere år senere griber truslen fra en ny krig, denne gang på et helt andet kontinent, ind i deres liv.
Bedømmelsen:
Efterliv er medrivende historisk roman. Den spænder hovedsageligt over årene kort før og under første verdenskrig, selvom vi også får en (mere kortfattet) gengivelse af karakterernes skæbne og oplevelser under anden verdenskrig.
Den første karakter vi møder, er Khalifa – søn af den fattige indisk fødte Gujarati. Han har brugt sine forbindelser i landsbyen til at få et job som bogholder. På arbejdspladsen møder han sin kommende afrikanske kone – Khalifas mor. Historien skifter sp til Hamza. Gennem hele livet skaber hans holdning og intelligens gunst hos dem, der har magten over ham.
Man kan sagtens finde paralleller til Paradis. De sociale mønstre, der definerer karakterernes hårde barndom, omgivelserne med bl.a. forskelelige kulturer og religioner og en karakters drømmende natur. Baghistorien om Hamza minder meget om Yusufs historie i Paradis, inklusive de meget små detaljer (hvis betegnelser dog er ændret her).
Gurnah viser igen sin store evne til at skabe levende historier. Det skyldes bl.a. hans smukke sprog og de fantastiske miljøbeskrivelser. Han maler scener af dagligdagens liv i det lille købmandssamfund, hvor forskellige trosretninger mødes og mennesker finder hinanden. Han beskriver, at selvom koloniseringen og krigen hærger, så fortsætter livet, arbejdet og kærligheden. Dertil kommer, at hele bogens rammer er ret attraktive: Det indiske samfund i Østafrika i første halvdel af det tyvende århundrede. I dufte og farver fremkalder Gurnah det hårde liv i dette meget mangfoldige miljø, med rødder, der rækker meget langt både lokalt og internationalt.
Gurnah formåede at fortælle historien på en sådan måde, at den til tider førte os meget tæt på hovedpersonerne. Her formidlede han glimrende deres inderste følelser og baggrund for deres handlinger. Til andre tider trådte fortællingen tilbage, og fortalte om de ting der skete omkring karaktererne. Det medførte, at vi både fik indblik i det personlige og intime aspekt, men også den bredere historiske kontekst. Balancen mellem de historiske elementer og de fiktive virkede fint, og det levendegjorde på en god måde en del af vestlig og afrikansk historie, der for de fleste måske er mindre kendt.
Gurnah vævede et indviklet billedtæppe, hvor flere karakterers liv krydsede hinanden og flettede sig sammen på forskellige punkter. Via Afiya og Hamza viser historien både krigens indvirkning på dem, der blev tvunget til at kæmpe for tyskerne, og krigens følger for de civile.
Men (for denne gang er der et men): Bogens sidste del virkede en smule for forceret. Årtiers historie blev proppet ind på få sider, og i dette hektiske tempo mistede jeg den følelsesmæssige forbindelse til karaktererne. En skam for en bog, der ellers hele vejen var fantastisk skrevet.
Forfatter: Abdulrazak Gurnah