HomeBoganmeldelser Hun skal leve af Anders Roslund

Hun skal leve af Anders Roslund

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

Når fortidens synder slår til

Anders Roslund er kendt som manden bag den anmelderroste serie 3 sekunder, 3 minutter og 3 timer. Sammen med Borge Hellström har han skrevet 6 bøger om politimanden Ewert Grens, men Hun skal leve er fjerde bog hvor civilagent og ekskriminelle Piet Hoffmann indgår, og andet bind som Anders Roslund har skrevet alene.

Hun skal leve kan sagtens læses selvstændigt, men du får altså det bedste udbytte hvis du læser de andre bøger først.

Handlingen

Zana er glad. Det er hendes 5-års fødselsdag, og det skal selvfølgelig fejres. Men hun ved selvfølgelig heller ikke, at præcis denne dag vil komme til at ændre hendes liv for evigt. Da politimanden Ewert Grens ankommer til Zanas lejlighed der hele hendes familie nemlig likvideret – det er bare ikke gået op for Zana endnu.

17 år senere begås der indbrud i den samme lejlighed, og der er tydeligvis fjernet noget fra lejligheden. Og da flere og flere lig begynder at dukke op i de stockholmske gader, begynder Grens at frygte, at der måske kan trækkes tråde til den gamle sag. Måske er gerningsmændene endda ude efter Zana – der efter likvideringen af hendes familie har levet under vidnebeskyttelse.

Den tidligere dobbeltagent Piet Hoffmann har også sit at se til. Via trusler mod ham og hans familie vil de have ham til at begå mord. Han skal bare bruge et helt specielt våben til mordene – men hvordan har de gennemskuet hans hemmelige identitet? Nogle må have fået adgang til politiets absolutte indre, for ikke mange ved noget om vidnebeskyttelse og politiagenter. Grens og Hoffmann må samarbejde og det er et kapløb mod tiden – gerningsmændene er ikke for sarte sjæle, og de vil gå langt for at nå deres mål.

Bedømmelsen

Anders Roslund beviser endnu en gang, at han er i stand til at skrive guf for krimielskere! Han leverer en meget læseværdig og yderst velskrevet bog, der fra første side fanger læseren med sit unikke univers. Underholdningsværdien er helt i top og de mange sider flyver bare forbi.

Hovedpersonerne er som vanligt meget velbeskrevne, og det giver et realistisk billede at Hoffmann kæmper med at skabe et helt normalt liv, mens Grens frygter den forestående pension. Levende og flerdimensionelle karakterer, som man som læser sagtens kan identificere sig med.

Plottet er fantastisk sammensat, og læseren kan kun løbende forsøge at gennemskue Anders’ intentioner. Overraskelser er der nok af, og temaet omkring våbenhandel er jo desværre skræmmende relevant. Anders udviser en kæmpe viden om organiseret kriminalitet, der giver bogen et meget realistisk præg.

Well done, Anders, well done.

Sygeplejersken

Bogen er læst på Bookmate

Forfatter: Kristian Corfixen

Udgivet: 2019
Forlag: Modtryk
Sideantal: 440

Leave a Reply