16 december, 2021
I ruiner af Morten Pape
Når alt bryder sammen
I ruiner er det afsluttende og selvstændige bind i Morten Papes Amager-trilogi, der begyndte med Planen i 2015 efterfulgt af Guds bedste børn i 2018. Morten Pape vandt BogForums Debutantpris for Planen og DRs Romanpris for Guds bedste børn.
Forlagets beskrivelse:
I ruiner er 3. og afsluttende bind i Morten Papes trilogi af selvstændige romaner om klasse, social arv og hverdagsliv på Amager i begyndelsen af det 21. århundrede.
På Vestamagers Ugandavej vokser Amalie op i et af de uendelige parcelhuskvarterer. På overfladen er de en helt normal familie som alle andre i kvarteret. Men bag ruderne opløses kernefamilien stykke for stykke. Amagerbankens kollaps i 2021 fjerner langsomt familiens fundament. Amalies forældres går fra hinanden, og hun må nu skabe et nyt liv uden den tryghed, hun troede ville vare for evigt. Amalie møder en overlevende kvinde fra folkemordet i Rwanda, og får nye perspektiver på menneskets begrænsede godhed og den dybe ondskab, der lurer i os alle.
Bedømmelsen:
I ruiner er absolut en velskrevet bog – men også en bog som forvirrede mig. Den indeholdt en masse forskellige afstikkere, og de kunne tid tider være svære at finde hoved og hale i. Morten Pape er dog stadig en fantastisk fortæller, der med sine meget realistiske handling formår at fastholde læseren gennem det meste af bogen.
Vi har bevæget os fra Urbanplanen til Vestamager i en tid, hvor familier i parcelhuse efterhånden bredte sig over gaderne. Et sammenhold havde bredt sig blandt øens beboere, og det vækkede minder om tidligere tiders små landsbyer. Og det er netop dette sammenhold og deres trofasthed (og tro), der får dem til at investere i Amagerbanken (deres bank!). Men banken krakker alligevel, og det får store konsekvenser for de amagerkanske familier.
I bogen oplever vi disse begivenheder gennem Amalies øjne. Al familiens tidligere håb og drømme er knust, og de skal alle til at finde deres nye rolle i den nye virkelighed. Men hvor det for resten af familien går mere og mere nedad, så forsøger Amalie at finde en ny retning i livet.
Vores fortæller Amalie fremstår både meget realistisk og samtidigt naiv. Da hun vælger at gå ind i nødhjælpsarbejde, træder hun ind i verden hun aldrig før har mødt. Gennem terapeuten Harriet lærer Amalie om Rwandas folkemord og kontrasten mellem det oprindelige middelklasseliv i parcelhuset og de bestialske folkemord i Rwanda er fantastisk vellykket. Desværre er det også her at jeg mister lidt af forbindelsen til Amalie og det er en skam.
I bogen ser vi igen Mortens stikpiller til ikke kun det danske men også det internationale samfund. Samfund der, da deres beboere havde mest brug for dem, valgte at vende det blinde øje til. Desværre medtager han for mange detaljer fra sin tydelige grundige research, og det nedsætter bogens tempo og læserens tålmodighed.
Bogen fylder svimlende 608 sider, og dette sideantal kunne sagtens have været begrænset. Måske var der endda historier nok i bogen til, at der kunne skrives en helt ny bog. Der er ingen tvivl om, at Morten Pape skriver i et helt fantastisk sprog – men det er bare ikke nok hvis historien breder sig over for mange forskellige retninger. F.eks. er jeg ikke helt sikkert på hvorfor afsnittet om Paris blev medtaget.
Bogen byder på Morten Papes vanlige fantastiske sprog, men jeg sidder stadig tilbage med følelsen af, at I ruiner er trilogiens svageste bind.
Forfatter: Morten Pape