11 september, 2019
Mordet på en havfrue af A.J. Kazinski og Thomas Rydahl
En anderledes historiefortælling
Makkerparret A.J. Kazinski (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) kendes af mange krimilæsere for deres serie om betjenten Niels Bentzon eller deres bøger under synonymet Anna Ekberg. Thomas Rydahl har netop udgivet sidste bind i sin Erhard-trilogi, De tre paver.
Mordet på en havfrue er deres første fælles bog.
Handlingen
Året er 1834 og H.C. Andersen har ikke haft den succes han havde forventet. Det virker ikke som om de danske kredse er interesserede i hans rejseskildringer fra Italien. Og da hans model for papirklip findes myrdet i havnen – med tegn på bestialsk vold – peger alle tegn pludseligt på ham som gerningsmand.
H.C. må gøre alt for at bevise sin uskyld, og han får offerets søster overtalt til at hjælpe sig. I Tugthuset har H.C. opfanget nogle lyriske spor, og nu vil han efterprøve natmandens digt. Hans vigtigste spor er dog de ændringer morderen har foretaget på offeret.
I København huserer på samme tid Madam Krieger. Evigt er hun på jagt efter det utopiske, der for altid skal sikre hendes lykke. Hun er mere end villig til at tage drastiske skridt for at opnå denne lykke – desværre uden tanke for omkostningerne. I sin forskruede hjerne vil hun udnytte videnskaben og ændre dens grænser for det opnåelige.
Midt under jagten får H.C. også øjnene op for noget andet. Gennem offerets datter, Marie, lærer han sin evne for eventyrfortælling lidt bedre at kende – og måske finder han her åbningen til et nyt liv? Der er dog ikke meget tid til at dvæle ved denne kendsgerning, for tiden er ved at rinde ud og galgen venter.
Men efterforskningen fører dem i retningen af datidens ultimative magt: Kongehuset. Hvordan kan en falleret digter og en skøge infiltrere de højere kredse, mens jagerne er i hælene på dem? Også her har Madam Krieger fået foden indenfor – selvom hendes tilgang er en helt, helt anden…
Bedømmelsen
A.J. Kazinski og Thomas Rydahl skal have ros for deres ide, der byder på et helt nyt spin indenfor krimigenren. Jeg er dybt imponeret over alle de historiske detaljer det er lykkedes forfatterne at få med i bogen. Deres miljøbeskrivelser var så levende og realistiske, at man næsten kunne dufte (eller nok nærmere lugte) dyrene i stalden på anden sal eller opfange dunsten fra natmændenes arbejde. Mordet på en havfrue er om intet andet historisk retvisende.
H.C. Andersen er beskrevet levende, og der er mange kendte detaljer fra hans liv flettet ind i fortællingen. De små krydser før hvert kapitel og de mange hentydninger til hans seksualitet virkede godt, ligesom deres udforskning af hans store usikkerhed gav en god dynamik til bogen.
Også skøgen, Molly, fremstod realistisk og var godt nuanceret med de håb og drømme en falden kvinde på denne tid måtte have. Der var mange tidstypiske detaljer flettet ind i hendes livsbeskrivelse. De mange henvisninger til H.C. Andersens eventyr var imponerende, og de var på fornem vis flettet ind i handlingen på en naturlig måde.
MEN: som krimi fungerede bogen simpelthen ikke for mig. Selvom det var interessant at følge en efterforskning uden de moderne kriminaltekniske metoder, så hvilede opklaringen for meget på skjulte fornemmelser og evne til at kunne kommunikere med døde ting. Jeg tror dog at der findes et stort publikum til bogen, hvorfor jeg vil opfordre læserne til at danne deres egen mening. Og så vil jeg krydse fingre for, at de tre forfattere en gang skriver en historisk roman, for det har de til fulde udvist talent for.
P.S: Kære forfattere. De fleste bogbloggere i Danmark er kvinder – og rigtigt mange af dem har katte. Just saying 🙂 really? REALLY???
Forfattere: A.J. Kazinski og Thomas Rydahl