HomeBoganmeldelser Olivenlunden af Eva Glyn

Olivenlunden af Eva Glyn

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , ,

Kan man starte forfra?

Olivenlunden er skrevet af Eva Glyn, der lader sig inspirere af smukke steder og de historier, de gemmer på. Hendes bøger byder på eskapistisk, relations drevet fiktion.

Forlagets beskrivelse:

En kvinde, der søger en ny fremtid.
En mand, der er desperat efter at undslippe sin fortid.
Kan disse to finde, hvad de leder efter på den smukke kroatiske ø Korčula?

Antonia Butler trænger til luft forandring fra London. Hun har sagt sit job op og forladt sin løgnagtige kæreste, som også var hendes chef, så da hun ser en jobannonce, der søger en person til at varetage den daglige drift af et lille kroatisk hotel sommeren over, springer hun til.

Den smukt renoverede gård Vila Maslina mangler hjælp til madlavning, rengøring og opvartning af gæsterne, og selv om Antonia ikke har den store erfaring, kaster hun sig ud i opgaverne med stor ildhu. For første gang i lang tid føler hun en gnist af håb for fremtiden. Dette er en chance for at lægge fortiden bag sig og starte på en frisk, når hun kommer tilbage til London efter sommeren.

Men øen og dens indbyggere har deres egne hemmeligheder og en ikke alt for fjern fortid gennemsyret af tragedie og krig. Således også Vila Maslinas gådefulde ejer Damir Maric. En ung mand, som intet har at tabe, men alt at vinde, i sin søgen efter svar på spørgsmål, der rækker et helt liv tilbage …

Bedømmelsen:

Olivenlunden er en bog, der måske ud fra dens omslag kunne ligne chick-lit. Men den indeholder så meget mere. Vi lærer bl.a. om den urolige nyere historie i det tidligere Jugoslavien, og om de psykiske udfordringer krigen har efterladt. Det er en bog med masser af følelsesmæssig kompleksitet kombineret med en fængslende historie.

Mødet mellem Antonia, på jagt efter en ny start, og Damir, den gamle sjæl i den unge krop, er starten på en hel ny fremtid for dem begge. Den styrke de fandt i hinanden er følelsesmæssigt rigtigt stærkt beskrevet. Lidt ligesom livet, er det en kombination af glæde, skyld, fortrydelse og kærlighed.

Referencerne til krigen er korte og skarpe. De symboliserer godt den smerte og sorg Damir oplever. Vi tilbydes glimt af hans fortid – billeder, der brænder sig ind i hukommelsen. Det er en tankevækkende måde at fremstille traumet fra krigen i en unik, personlig historie. Forfatteren har valgt en elegant og respektfuld tilgang, og håndterer på en nænsom måde fakta og personlige traumer. Antonias oplevelser giver historien en særlig appel til en ældre læser – det minefelt af familier og omsorg, livets muligheder og den måde, hun reagerer på dem, alt sammen med særlig autenticitet, let at identificere sig med.

Eva Glyn udviser et stort talent for smukke miljøbeskrivelser, så man næsten føler sig hensat på den kroatiske olivenlund. Og udover de stemningsfulde beskrivelser af Vila Masina, så er der masser af tiltrækning i de mundrette snacks, drinks og måltider. Jeg kunne især godt lide Damirs passion for at restaurere den gamle olivenpresse i tide til høsten, alt sammen knyttet til hans mere dyrebare minder om at blive forsynet med et sikkert hjem. Damirs følelsesladede rejse giver mere end nok fortælledrift til at holde læseren fanget.

En hjertevarm historie med et strejf af mystik.

Olivenlunden

Forfatter: Eva Glyn

Oversætter: Astrid Lindeloff
Udgivet: 2022
Sidetal: 383

Leave a Reply