19 november, 2023
Panser af Michael Molin
Mennesket bag uniformen
Panser er skrevet af Michael Molin i samarbejde med Signe Mølgaard. Michael har haft en lang karriere i politiet, og har beskæftiget sig med en bred vifte af operative politiopgaver. I dag arbejder han som psykoterapeut med speciale inden for krise- og traumeterapi. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.
Michael har tidligere udgivet bogen Terapi for mennesker i uniform.
Forlagets beskrivelse:
I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.
Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.
Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde. En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.
Panser er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv.
Bedømmelsen:
Panser er en fascinerende og skræmmende fortælling om et af de mennesker, vi kræver så meget af hver dag. Dem, hvor vi kun bemærker deres uniform, og derfor allerede har sat dem ind i en fast defineret ramme. Men hvem er egentligt de mennesker, der findes bag uniformen – og hvad med de oplevelser de bliver udsat for?
Efter urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993 udtalte Leo Lærke (mener jeg), at det var den dag dansk politi mistede sin uskyld. Og den dag det gik op for mange, at politiet på ingen måde var forberedt, verken materielt eller psykisk på den slags oplevelser. Desværre skabte denne og efterfølgende års erfaringer ikke et mere robust sikkerhedshed for danske politier. Selvom der er større adgang til psykologer og debriefinger, så er der måske for meget fokus på opfølgning i direkte forbindelse med hændelser – og ikke på den mængde oplevelser, der efterhånden samlet vælter læsset.
Michael er hudløst ærlig i sin beretning, der er skrevet i et meget levende sprog. Det er en meget tankevækkende bog, der ikke kan undlade at efterlade læserne funderende over, hvad der egentligt foregår bag kulisserne – ikke kun i politiet, men sikkert også i mange andre virksomheder. Selvom arbejdspladser naturligvis ikke kan stå bag alle grunde, så er tallet af stress- og depressionsramte altså konstant stigende, og udgør efterhånden et af de største folkesundhedsproblemer – så det er da absolut fornuftigt at sætte fokus på.
Vi er med i den hårde barndom over drømme, hektiske arbejdsdage og til den bratte opvågning (eller nedsmeltning, om man vil), der ender med at knuse en af Michaels store drømme. Og vi er med da han formår at rejse sig – tilmed endnu stærkere end før, og nu har viet sit liv til at hjælpe andre. Man kan kun håbe på, at fokus på dette emne vil kunne råbe relevante personer op – desværre er jeg ikke sikkert på det, men i det mindste har nogle ”almindelige” danske måske fået en lidt større forståelse for mennesket bag uniformen.
Forfatter: Michael Molin
Eftertanke:
Som kontoransat i politiet endte jeg selv med et sammenbrud, der kostede drømmejobbet, min faglige identitet og mit økonomiske grundlag. Jeg har været så privilegeret at arbejde sammen med nogle fantastiske ledere – indtil jeg desværre en dag mødte den forkerte. Jeg glemmer aldrig en af de ting, Rigspolitiets Psykologtjeneste sagde:
”Dem der går ned, er ikke de svage – det er dem, der har været stærke alt for længe”.
Så måske er det på tide at sætte fokus på de tilsyneladende stærkeste. Dem, der ligesom Michael altid stiller sig i forreste række.