16 oktober, 2019
Søster min søster af Katrine Nørregaard
På godt og ondt
Katrine Nørregaard vandt i 2016 Politikens Romankonkurrence med Løgnerens Hus. Med Søster min søster bevæger hun sig over i den mere autofiktive genre med en fortælling om opvæksten med en spastisk lammet tvillingesøster.
Handlingen
Katrine og Stines forældre er unge, da de bliver forældre til tvillinger. Født tre måneder for tidligt får de enæggede tvillinger en hård start på livet, men Katrine vokser sig sund og rask. Stine har derimod spastiske lammelser i arme og ben. De er ens, men de vil aldrig få de samme muligheder.
Forældrene skilles da søstrene er tre, og det er vidt forskellige dage der opleves hos parterne. Hos mor hersker de faste rammer og holdninger til, hvad Stine kan og ikke kan. Hos far er der de mere spontane og fri rammer, hvor Stines sygdom ikke nødvendigvis ses som en begrænsning.
Men når man er ”den raske” kan det være svært at finde sin rette plads i familien. Når der altid skal tages hensyn til Stine, så er det ikke altid nemt at få opmærksomhed. Og så kan man enkelte gange ende i situationer, som man måske ikke nødvendigvis er stolt af, men hvor udspekulerede kneb er den eneste løsning.
Og når man vokser op med et andet menneske i fokus, er man så overhovedet i stand til at sætte sig selv i fokus? Er man trænet til at tænke over sin egen fremtid og dens muligheder? Og kan man ende i situationer, hvor man bruger Stine som undskyldning, fordi man ikke selv er klar til at springet?
Bedømmelsen
Søster min søster er en smuk og bevægende skildring af et ubrydeligt kærlighedsbånd, der i et flydende og medrivende sprog fletter læseren ind i sin fortælling fra første side.
Det er en meget menneskelig fortælling om at blive påduttet en rolle man ikke selv har bedt om – og ikke at kunne bryde ud af den rolle senere hen. Men det er også barsk og hjerteskærende læsning om hvordan Katrine også gerne vil have opmærksomhed en gang i mellem. Dette ønske udvikler sig i forskellige retninger, bl.a. ved at Katrine udvikler en grad af hypokondri – der dog heller ikke tages specielt seriøst af moderen.
Den udstråler en ærlighed, både vedrørende de ikke så pæne handlinger overfor søsteren, men også om det pres der kan ligge på en familie med et handicappet medlem. Sammenstød med de sociale myndigheder og frygt for fremtiden.
Hvordan Katrine ikke kan finde sin egen rolle, når hun ikke er Stines søster. Hun har aldrig fået lov til bare at være sig selv. Der er fra den spæde ungdom blevet stillet flere krav til hende, og moderen har ikke haft overskud til også at tage sig af Katrine.
Bogen anbefales stærkt.
Forfatter: Katrine Nørregaard