14 oktober, 2019
Jeg løb mod Nilen af Alaa al-Aswany
Det arabiske forår
Alaa al-Aswany er uddannet tandlæge, men debuterede i 2002 som forfatter med bogen Yacoubians hus. I dag er hans bøger, næst efter Koranen, de mest læste i Mellemøsten.
Hans bøger, artikler og interviews har bragt ham i problemer med styret – men Alaa al-Aswany har ikke tænkt sig at stoppe. I 2011 var han en del af den forventningsfulde menneskemængde på Tahrir Pladsen – og hans oplevelser i denne hektiske periode inspirerede ham til Jeg løb mod Nilen.
Handlingen
Asma, Mazen, Dania, Khaled, Ashraf og Issam. Seks vidt forskellige mennesker, der af vidt forskellige hændelser involveres i Det Arabiske Forår. På tværs af ellers uforenelige sociale skel samles de i en fælles kamp: kampen for frihed, for demokrati og for rettigheder.
Vi kendte dem ikke personligt, men i de 18 hektiske dage i 2011 kom Mellemøsten og specielt Egypten på alles læber. Revolution og rettigheder, kamp og håb samlede os, mens vi heppede på de mange tusinde samlet på Tahrir Pladsen. I dag ved vi, at det ikke endte lykkeligt, men for en kort stund var vi alle forenede i en tro på en bedre fremtid.
Gennem karaktererne menneskeliggøres den dybe splittelse der var opstået mellem de traditionelle og de der ønskede at åbne op for mere vestlige værdier. Forelskelser opstår, mennesker finder nye grunde til at leve og tør tage flere chancer. Nogle øjner muligheden for at opnå goder og andre vil kæmpe til døden for deres sag.
For eliten var målet opnået med den første store succes: Mubaraks afgang. Men for andre, der hver dag kæmpede bare for overlevelse, var det kun begyndelse. Men overmagten blev for stor – i en grundigt planlagt kampagne bestående af både militær, medier og fanatiske lærde, fik eliten bragt oprøret i knæ.
Måske var Egypten denne gang ikke efterladt ændret for evigt, men for de seks mennesker fik revolutionen en livsændrende effekt.
Bedømmelsen
Med Jeg løb mod Nilen er det lykkedes Alaa al-Aswani at give revolutionen et menneskeligt ansigt. I deres fælles kamp mod det etablerede styre og en tro på en bedre fremtid, bindes de vidt forskellige menneskers skæbne sammen, og de arbejder utrætteligt for retfærdighed og demokrati – kun for at bukke under for de stærkere kræfter.
Sproget er sprudlende og barskt på den måde som Alaa al-Aswani mester til fulde – læseren beskyttes ikke mod virkelighederne med smukke metaforer, men får smidt den barske sandhed direkte i hovedet. Det er brutalt, det er rørende og det er sandheden.
Som man oplevede det i Yacuobians hus, forener plottet i denne bog en række mennesker fra forskellige sociale skel i et enkelt formål. At bogen fokuserer på de enkelte karakterers forhold til revolutionen gør dog, at der ikke er meget plads til at udforske deres særegenheder udenfor den ideologiske kontekst. Bogen er først og fremmest en beskrivelse af revolutionen og der inddrages kun personlige deltaljer hvor de har betydning for eller sammenhæng med de politiske forhold.
Man efterlades med en dybere forståelse for, hvordan egyptere fra forskellige baggrunde og forskellige religioner forstod og relaterede sig til Egyptens fortid og fremtid. Måske var revolutionen også en søgen efter en ny national identitet?
Jeg løb mod Nilen er en fængslende fortælling om mennesker og samfundsforhold. Om hvordan korruption og laster lever på bedste vis side om side. Om politiske, religiøse og økonomiske dagsordener. Men mest af alt er det en fortælling om håb.
Forfatter: Alaa al-Aswany