HomeBoganmeldelser Som om vi aldrig rigtigt fandtes af Rikke Dahl

Som om vi aldrig rigtigt fandtes af Rikke Dahl

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , ,

Når fortiden indhenter

Rikke Dahl er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har skrevet for Dagbladet Information, Tidsskriftet Vagant og Dansk Noter. Hun har dermed stor erfaring med at skrive, men dette er hendes første thriller. En thriller om ambitioner, hemmeligheder, skyld, fortrængning og mord.

Handlingen

Da Christin en dag ringes op af en barndomsveninde sætter det gang i en tragisk række begivenheder. Veninden fortæller om to dødsfald i deres barndomsby. En fælles veninde er død af kræft, mens en gymnasiekammerat er fundet død i en grøftekant.

20 år er gået siden Christin blev student og forlod byen. Dengang var hendes veninde Pauline sammen med Nikolaj: forsangeren i bandet Smalltown Empire – en plads Christin havde for sig selv. Men nu er Nikolaj så død

Christin beslutter sig for at ringe til Pauline, men det er en meget skræmmende samtale de har. Christin beslutter sig for at rejse hjem og konfrontere den fortid hun har arbejdet så hårdt på at glemme. Men da hun kommer frem, er Pauline forsvundet.

Christin slår sig sammen med den lokale journalist Micki, der var en perifer del af omgangskredsen dengang. Hun vil finde Pauline og afsløre, hvordan Nikolaj døde. Micki afslører, at der har været andre dødsfald tidligere – og de alle virker forbundet med Smalltown Empire.

Hvad skete der egentligt for 20 år siden? Hvorfor begik en ung mand selvmord? Hvad er det, de tidligere klassekammerater har gemt på så længe – og hvem er det, der ikke længere kan leve i tavshed?

Bedømmelsen

Rikke Dahl har skabt en medrivende, tankevækkende og skræmmende ”domestic noir med et tvist” bog. En imponerende debutroman, der på alle måder afspejler hendes erfaring med sprog og sætningskonstruktioner.

Persongalleriet er meget stort og alsidigt, men selvom der dermed er en masse tråde at holde styr på, så lykkedes det alligevel Rikke at holde læserne fanget og at samle alle trådene på tilfredsstillende vis.

Det er tankevækkende læsning om hvordan fortidens hændelser kan præge resten af livet, og hvordan de ting vi opfatter som sandheden måske ikke altid er det. Når ting belyses fra andre vinkler, så viser sandheden sig ofte at være en anden (omend ikke mindre skræmmende af den grund).

En følelsesladet debut, der lover godt for forfatterens fremtidige karriere.

Som om vi aldrig rigtig fandtes

Forfatter: Rikke Dahl

Udgivet: 2019
Sidetal: 471

Leave a Reply