30 juli, 2023
Til paradis af Hanya Yanagihara
Jagten efter drømmen
Til paradis er skrevet af Hanya Yanagihara, der også er kendt for Et lille liv og Folket i træerne.
Forlagets beskrivelse:
Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.
Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.
Bedømmelsen:
Til paradis er en fantastisk skrevet fortælling, der formår at blande dystopisk sci-fi med kontrafaktisk, historisk fiktion – som måske lyder lidt kompliceret, men det fungerer nu rigtigt godt.
Bogen er reelt tre bøger i én, og jeg har derfor valgt at dele min anmeldelse op i tre dele.
Bog 1:
Vi befinder os i 1893 i et alternativt New York. Her kan alle mennesker frit elske hinanden – i det mindste på overfladen. Her oplever vi højdepunkter og lavpunkter i romantik og voksende alder i form af ungkarlen David Bingham. David skal vælge mellem et arrangeret ægteskab (fra den rette sociale klasse) eller kærligheden til den fattige musiklærer Edward. Edward er livlig, gådefuld og grundlæggende upålidelig – og netop dette fungerer som kernen i deres tiltrækning.
Jeg kunne ikke undgå at blive følelsesmæssig investeret i denne kærlighedshistorie, og den evige fortælling om at være splttet mellem pligt og følelser. Bog 1 var på samme tid både underholdende og frustrerende. Hvor det var fascinerende at udforske det alternative samfund, så var det frustrerende at David fremstod så passiv med sin manglende handlekraft – og evne til at finde selvværd i sig selv.
Slutningen på bog 1 er meget tvetydig. For nogle læsere vil dette være irriterende, men for mig åbnede det bare for fantasiens store verden.
Bog 2:
Her befinder vi os på Manhattan i 1993. Aids epidemien har ramt kloden, og vi er vidne til David (nej, ikke den samme som i bog 1, men David i et alternativt univers) og hans affære med Charles. Charles er seniorpartner i et advokatfirma, hvor David arbejder som fuldmægtig.
Også her udforskes forholdet mellem mennesker med vidt forskellige baggrunde, og hvordan dette påvirker dynamikken i et forhold. For David er en ung hawaiansk mand, og Charles en del af byens hvide elite.
David har et brev, som han ved afslører sandheden for hans fars tilstand. Måske kan det afdække, hvordan farens liv på Hawaii, og familiens sammenbrud? Men måske kan det også indeholde bebrejdelser over, at David ikke levede op til sin rolle som afsat kronprins?
Vi følger skiftevis David og farens fortælling, og lærer om Davids liv. Men denne del af den samlede bog, er absolut også den svageste. Selvom det indeholdt nogle spændende overvejelser om kolonisering, så var det slet ikke nok til at holde min interesse fanget. For langtrukkent og for kedeligt.
Bog 3:
Her befinder vi os i et fremtidigt, dystopisk New York. Pandemi efter pandemi raser, mad og andre varer er strengt rationeret, og homoseksuelles rettigheder er igen blevet udhulet. Her sidder man med følelsen af, at store dele sagtens kunne være skrevet af folk imod vacciner og lockdown. Men det fungerer fint som advarsel imod, hvordan udefrakommende trusler øger polariseringen i samfundet.
Vi følger en kvinde, der forsøger at navigere i livet uden sin anerkendte bedstefar, der i løbet at de sidste årtier var involveret i regeringens inddæmning af mange pandemier. Hun forsøger at løse et mysterium, men det er ikke nemt at foretage undersøgelser i et samfund med strenge regler for, hvad du må sige, tænke og føle.
Her var det specielt bedstefarens kontakt til en udenlandsk ven, der ramte mest. Man kunne her virkeligt mærke, at Yanagihara formår at fange essensen af venskab.
Den samlede bedømmelse:
Generelt fandt jeg Til paradis en fantastisk fortælling om, hvordan Amerika kunne have udviklet sig i andre retninger. Vendepunkter, hvor historien kunne være gået i en helt anden retning. Bogen har spundet personlige historier sammen med større spørgsmål som eks. national identitet, og hvilke konsekvenser nationers handlinger kan have på den enkeltes liv.
Sproget var generelt meget rigt, og Yanagihara har en helt special prosastil. Bogen indeholdt en meget kompleks udforskning af sine karakterer, og hvordan de, på bedste vis, forsøgte at navigere i omgivelsernes forventninger og normer. Det der fungerede bedst her var, hvordan hun formåede at centrere hele bogen om både nedture og højdepunkter i menneskers relationer og følelser.
Tankevækkende bog, der dog desværre sænkes en del af bog 2. Havde det ikke været for hovedparten af denne del, så havde Til Paradis absolut fået 5 (måske plus en halv) pote – men nu ender den på 4.
Forfatter: Hanya Yanagihara