HomeBoganmeldelser Blockbuster af Rune Stefansson

Blockbuster af Rune Stefansson

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

Bagsiden af… pillen

Blockbuster er skrevet af Rune Stefansson. Rune er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab, har boet og rejst i Latinamerika i mange år, og debuterede som skønlitterær forfatter i 2011.

Blockbuster er første bind i hans serie om privatdetektiv Marcelo Krankl. Den benhårde, dameglade Marcelo Krankl kaster sig hovedkulds ind i internationale konflikter. I serien er udkommet yderligere tre bind.

Forlagets beskrivelse:

Blockbuster er en højdramatisk international krimi, hvor den unge ph.d. Sofia Goldbaum kontakter latino-detektiven Marcelo Krankl for hjælp. Nogen modarbejder hendes forskning ved insulin-giganten Nord, som står overfor at introducere en ny blockbuster på markedet. Et præparat som årligt omsætter for over en milliard dollars.

Sporene leder dem til Latinamerika, hvor fattige mennesker benyttes til forsøg med livet som indsats. Marcelo og Sofia konfronteres med et gammelt nazinetværk, en kynisk og filosofisk medicinaldirektør, voldelige bandeorganisationer, mystiske efterretningsvæsener og iskolde israelske spekulanter.

Marcelo forsøger at hjælpe sin klient med alle midler – men kan hun overhovedet stoles på?

Bedømmelsen:

Blockbuster er en flot debut. Man er slet ikke i tvivl om, at Runes spring ind på forfatterscenen var et rigtigt godt valg. Han forstår at mestre sproget, og hans veludviklede plot fremstår skræmmende realistisk.

Vi introduceres på en god måde på de forskellige karakterer, selvom jeg dog gerne havde set en mere grundig karakterudvikling. Men måske finder vi dette i seriens efterfølgende bind. Under alle omstændigheder virker Marcelo Krankl som en karakter der er værd at følge i fremtiden.

Det internationale præg giver en ekstra dimension til fortællingen. Jeg syntes tydeligt man kan mærke Runes personlige kendskab til Latinamerika – selvom jeg da ikke håber, at han personligt har stiftet bekendtskab med de velbeskrevne og skræmmende organisationer – herunder det nazistiske netværk.

Rune har tydeligvis også ønsket at inddrage en grad af samfundskritik i fortællingen. Og desværre fremgik de medicinske forsøg på børn og andre ”forretninger” skræmmende realistiske – man kunne ikke lade være med at tænke over, om den slags rent faktisk foregår i dag. Med de ufatteligt mange penge der findes i et potentielt medicinsk gennembrud, så er det vel ikke helt utænkeligt (efter alt ser vi på mange andre områder hvor langt mennesker kan være villige til at gå for penge).

En af de ting der tiltrak mig til bogen var, at Rune har valgt at inddrage idéer fra Facebook under sin skriveproces. Det er nytænkende, men kan også være grunden til bogens til tider lidt langsomt flydende sprog. Derudover findes der på Youtube en video fra Marcelo – en video, der skal lækkes i tilfælde af hans død. Det er da godt udtænkt.

Krimiplottet holder hele vejen, og spændingen er veludtænkt. Bogen er også velsignet med en god humor, der er med til at skabe en god dynamik. Men bogen bærer også en smule præg af, at det er en skønlitterær debut – men mon ikke Rune kommer efter det.

Blockbuster

Forfatter: Rune Stefansson

Udgivet: 2011
Forlag: Byens Forlag
Sidetal: 320

Leave a Reply