HomeBoganmeldelser Den der banker på af Kristina Ohlsson

Den der banker på af Kristina Ohlsson

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , ,

En spektakulær sag

Den der banker på er tredje bind i Kristina Ohlssons serie om advokat Martin Benner. Tidligere er udgivet Lotus Blues og Mios Blues. Du kan starte her, for Den der banker på kan læses uafhængigt af de to andre krimier om Benner.

Kristina Ohlsson har også skrevet krimiserien om akademikeren Fredrika Bergman, hvor der p.t. er udgivet 6 bind.

Handlingen

Da Martin Benners ven dør, får Martin mulighed for at overtage hans andel af en antikvitetsforretning i New York. Da han derfor alligevel skal til New York, beder hans mangeårige elskerinde, Lucy (der snarest skal giftes med en anden), ham om at hente et skakspil hun har bestilt.

Men da Martin når frem til det hotel han skal hente spillet på, er det lukket. Og spillet er efter sigende allerede hentet af manden Steve. Steve forsvinder på sin vej til Sverige og Lucy – men når dog at sende spillet til hende. Men da Benners adoptivdatter finder et hemmeligt rum i spillet, er Benners efterladt mystificeret.

Falske pas og nøglekort til nogle af New Yorks største hoteller. Alle hoteller, der er ved at blive renoverede – men hvorfor er der så lys i nogle af værelserne om natten? Og hvem er de mennesker der ankommer – og ikke forlader hotellerne igen? Hvad end det er Benner er kommet på sporet af, så må det være noget stort – for han begynder at modtage trusler.

Sagen bliver ikke bedre, da Benner erfarer at hans ven måske slet ikke døde en naturlig død. Hans kone skjuler tydeligvis noget, og hvorfor blev hans ven ikke begravet fra en kirke – han var, efter alt, en kirkens mand?

Antikvitetsforretninger, der benytter sig af skumle metoder. En kirke, der måske har fået for meget magt. En mafiaboss, der råder Benner til at holde sig langt væk. Benner må dykke ned i fortiden for at finde hoved og hale på tingene – men spørgsmålet er om han har tid nok…

Bedømmelsen

Med Den der banker på beviser Kristina Ohlsson hvorfor hun p.t. er med i toppen af svenske krimiforfattere. Med et flot skabt plot, overraskende udviklinger og skub på handlingen, har Kristina skabt en meget medrivende og troværdig krimi.

Kristina udviser en distinkt evne til at lege med sproget, hvilket giver hendes bøger et helt specielt præg. Hendes skrivestil er desuden meget humoristisk, så læserne ikke kun efterlades opslugt men også underholdt.

Plottet fremstår til tider en smule for indviklet, og det kan hægte nogle af læserne af. Det hele går dog op i en højere enhed til sidst, selvom denne enhed måske opnås på baggrund af lige lovligt belejlige udviklinger.

Det er relevante temaer bogen behandler, herunder pædofili. Derudover er Kristinas bøger kendetegnet ved hendes fokus på karakterernes personlige relationer, og det fungerer rigtigt godt. Specielt efterlades læserne med en grundigere kendskab til Brenner, da der er gennem ham historien fortælles.

En spændende og overraskende krimi fra Kristina Ohlsson.

Forfatter: Kristina Ohlsson

Udgivet: 2020
Forlag: Modtryk
Sidetal: 404

Leave a Reply