4 august, 2018
Der der af Tommy Orange
Tommy Orange har noget på hjerte
Tommy Orange er medlem af Cheyenne og Arapaho stammen, og vi kender jo alle til det populariserede billede af den oprindelige amerikaner. Med deres fjer, deres smykker, deres ånder og deres danse er de dog langt fra nutidens storbyindianere. Med Der der har det været Tommys ønske at skildre den moderne indianers kamp i storbyen.
Titlen “Der der” stammer fra Gertrude Stein og hendes udtalelser, da hun vendte tilbage til barndommens Oakland: “Der er ikke noget der der”. Hun talte om, hvordan området var blevet udviklet til ugenkendelighed, og Tommy Orange anvender sætningen som parallel til landet før det blev koloniseret.
Handlingen
12 personer. 12 skæbner. 12 forskellige historier om menneskers søgen efter identitet, om kampe der er individuelle og alligevel ens. Nogle er opdraget til at følge de indianske traditioner, mens andre forsøger at løbe fra deres rødder.
I Oakland er det snart tid for den traditionelle dansefest, The Oakland Pow wow. Dene Oxedene har fået mulighed for at dokumentere historier fra nogle af deltagerne, og dette danner baggrund for bogens handling, der følger 12 meget forskellige personer. Alle er de på vej til Oakland, alle er de drevet af forventninger, angst og søgen efter noget de måske ikke selv ved hvad er – men ikke alle vil overleve dagen …
Er det nok at Jacquie Red Feather er blevet ædru, eller er det for sent at genfinde familien? Vil Edwin Black finde sin far? Vil Orvil Red Feather finde tilbage til sine rødder? Og er det overhovedet muligt at forene gamle traditioner og overleve i en moderne storby?
Bedømmelsen
Tommy Orange har tydeligevis en del på hjerte, og Der der starter med et brag af en indledning, der vækker læserens forventning om en banebrydende bog. Der vises stort talent for jonglering med ordene og det er forfriskende med en stemme, der har valgt at skildre den moderne storbyindianers kamp for identitet.
Desværre virkede bogens opbygning ikke for denne læser. Forsøget på at skildre mange personers historie på et relativt kort antal sider gør, at læsningen bliver meget fragmenteret og læseren ikke kommer tæt nok på de enkelte personer. Så snart en person begyndte at fremstå flerdimensionel og levende, skiftede bogen til en anden synsvinkel – dette medførte desværre, at man i slutningen var efterladt med en lidt tom fornemmelse.
Til tider fremstod temaerne meget skarpe og bogen emmede af ambivalens og kompleksitet. Specielt bogens indledning var tankevækkende, provokerende og også en smule selvreflekterende. Sammensmeltningen af de forskellige skæbner til Pow wow’en er imponerende velskrevet, men er desværre ikke nok til at højne den overordnede læseoplevelse.
Forfatter: Tommy Orange