28 oktober, 2021
Eventyrhuset af TJ Klune
Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: 5 poter, Eventyrhuset, fantasy, fordomme, fortid, fremtid, identitet, Memoris, TJ Klune
Fantasy i nye klæder
Eventyrhuset er skrevet af TJ Klune og kåret til Årets Fantasyroman 2021. Eventyrhuset er allerede solgt til filmatisering.
Fra bogens bagside:
Bureaukraten Linus er systemets mand. Slavisk følger han reglerne til punkt og prikke, når han inspicerer børnehjem for børn med magiske evner. Hans grå personlighed og loyalitet over for systemet gør ham til det oplagte valg til en hemmelig opgave: På en lille ø i havet ligger et børnehjem for særligt farlige børn. Her venter der Linus en række overraskelser, ikke mindst da han opdager, at et af de seks usædvanlige børn kan forårsage Jordens undergang.
Bedømmelsen:
Eventyrhuset er både underholdende og lærerig. I et let flydende sprog, der formår at skabe billeder i læserens fantasi, og med et unik skabt univers, er der ikke noget at sige til at bogen vandt årets fantasy pris.
Bogen har en spændvidde der gør, at både børn og voksne vil kunne nyde læsningen. Dermed er den faktiske oplagt til samlæsning og efterfølgende samtaler om eks. fordomme og respekt. Bogens temaer er desværre evigt aktuelle, og vi formår stadig er være skræmte og afvisende overfor det ukendte. Men hvis vi kan få nedbrudt fordommene, vil vi hurtigt erkende at der er en plads til os alle.
Persongalleriet….Åh, det fantastiske persongalleri. Elskelige, skønne, skøre…. Der inderst inde bare gerne vil accepteres lige som alle andre, og drømmer om en verden hvor der også er plads til det anderledes. Beskrivelser af de enkelte karakterer var fantastisk, og generelt var bogens miljøbeskrivelser levende og detaljerede uden at overskygge de vigtige emner. (Ja, djævlens søn var min favorit :-D)
Det er spændende at følge Linus’ udvikling. Mødet med øen og dens indbyggere får ham til at tage sit hidtidige liv op til overvejelse. Han opdager nemlig ikke kun nye sider af de magiske børn, men får også åbnet øjnene for sit inderste selv. Lever han virkeligt det liv han drømmer om – eller kan han finde modet til at vælge en ny vej.
Modig fantasy, der anbefales herfra.
Forfatter: TJ Klune
One thought on : 1
Pingback: Under den hviskende dør af TJ Klune - Cats, books and coffee