14 august, 2017
Folkets skønhed af Merete Pryds Helle
Velskrevet slægtshistorie
Merete Pryds Helle modtog De Gyldne Laurbær for slægtsromanen Folkets skønhed, og det er fuldt fortjent.
Familiehistorien – og folkets skønhed
Vi befinder os på Langeland i slutningen af 1930’erne. Hjemmet er et fattigt, slidt husmandssted, beboet bl.a. af en nedslidt mor, en træt tagtækkende far og Marie. Hver dag er en kamp for overlevelse og håb om hjælp fra naboerne. Det er en hverdag, der kan byde på alt fra incest over vold og sult. Det er ikke ligefrem den kærlige tone, der præger hjemmet mest. I huset hænger billedet Folkets skønhed – mon billedet også har en historie at fortælle?
2. verdenskrig har lammet Danmark, og situationen í det lille hus på Langeland er mere og mere desperat. Marie kommer ud og tjene, og her møder hun Otto. Den unge elektrikerlærling er Maries billet væk fra fortiden, og efter deres giftermål flytter de til København. Det ser lyst ud for de unge mennesker: Marie får arbejde og Otto læser til ingeniør. De får efterhånden kæmpet sig op i middelklassen, selvom Marie bliver hjemmegående husmor, da hun bliver gravid.
Men kan man flygte fra sin fortid, og bliver man lykkelig af materielle goder? Otto minder på nogle punkter om Maries far, og for dem begge findes der en grad af skuffelse over det liv de har opnået. Var det virkelig det hele? Marie havde nok flere drømme og håb for sin fremtid, men selvom parret har taget springet fra land til by, er mange ting de samme.
Bedømmelsen
Folkets skønhed behandler en spændende del af Danmarks historie, med specielt fokus på de kvinder, der forlod landet for at søge lykken i byerne. Dem der havde håb og drømme om en bedre fremtid, og et bedre liv end deres forgængere. Folkets skønhed indeholdt fantastiske naturbeskrivelser, brutale sandheder og troværdige karakterer. Dog efterlod den mig med en følelse af, at jeg ikke kom helt ind under huden på personerne, og jeg havde gerne set personskildringerne gå mere i dybden.
At billedet Folkets skønhed tildeles den betydning det gør i bogen, er en smuk symbolisering af Maries egen søgen efter skønhed, og jagten på et bedre liv. Sproget er smukt og simpelt, historien er absolut fængende. Romanen er et flot eksempel på socialrealistisk litteratur, og hvis jeg havde lært personerne dybere at kende, var vi nok kommet op på fem stjerner.
Fire stjerner
Informations interview med Merete Pryds Helle
Forfatter: Merete Pryds Helle