30 august, 2023
Jeg var betjenten af Flemming Sloth Andersen
Fremad! Vi skal fremad!
Jeg var betjenten er skrevet af Flemming Sloth Andersen i samarbejde med Jette Hvidtfeldt
Forlagets beskrivelse:
Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.
Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.
Her udbrød de værste uroligheder i Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre: “Skyd efter benene.”
En af dem, der trak sit tjenestevåben var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forside med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993.
Nu fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som gjorde, at han gik ned med PTSD – og indså, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for politiet.
Bedømmelsen:
18. maj 1993: En lovligt anmeldt demonstration ifm. afstemningen om Edinburgh-aftalen udviklede sig til voldsomme gadekampe. En dag, hvor dansk politi mistede sin uskyld.
Jeg var betjenten er en bog, der er værd at læse. Den er gribende, spændende, velskrevet – og også en smule skræmmende. Det er en fortælling om at være politimand på godt og ondt, at blive mediernes billede på 18. maj og at komme videre med livet.
Vi følger Flemmings opvækst, og kampen for at komme ind på politiskolen. Og vil følger ham i hans mange år som betjent, hvor et liv blandt kriminelle kunne udviske grænserne mellem rigtigt og forkert. Der er underholdende, tankevækkende og triste historier om menneskeskæbner. Det er et liv, der kan have mange omkostninger, og det endte da også med en flytning fra København og en pensionering fra politiet.
– Jeg kan begynde at drikke, jeg kan begynde at tage piller, jeg kan blande de to ting, eller jeg kan tage livet af mig selv, tænkte han.
Hans reaktioner ovenpå traumatiserende hændelser, de menneskelige følelser arbejdet medførte – det kan alle læsere lære af. Flemming troede to gange at han skulle dø. Sammen med andre betjente, var han fanget i en regn af brosten og ild. Der var ingen alternativer – de måtte fremad. Den nat endte med, at Flemming affyrede sit tjenestevåben – den ene gang mod en demonstrant. Det var den nat, der startede et forløb med mistænkeliggørelse fra både medierne og politiet.
I ikke mindre end 6 undersøgelser har man forsøgt at klarlægge, hvor ordren til at skyde kom fra. Den daværende politiledelse forklarede gentagne gange, at den ikke at havde udstedt en skydeordre, men det stemmer slet ikke overens med Flemmings erindring. Der blev givet en ordre, og ledelsen blev orienteret allerede samme nat. Alligevel endte ansvaret hver gang hos betjentene på gaden – hvad er egentligt sandheden?
Jeg var betjenten anbefales stærkt herfra.
Forfatter: Flemming Sloth Andersen
Bonusinfo:
På Facebook kan du følge Flemmings liv som det ser ud i dag – en mand, der valgte livet. Og på Youtube kan du se dokumentaren: 24 timer vi aldrig glemmer – 18. maj urolighederne på Nørrebro.