12 februar, 2024
Kirstens hjerne af Lise Kabell Søgaard
En fortælling om et familiespøgelse
Kirstens hjerne er skrevet af Lise Kabell Søgaard, og er hendes debutbog. Bogen bygger videre på en prisbelønnede artikelserie af samme navn, der blev bragt i Kristeligt Dagblad i 2021.
Forlagets beskrivelse:
I journalist Lise Kabell Søgaards familie er der en slags spøgelse, en skæbne, der aldrig er blevet talt ret meget om. Kirsten Abildtrup, lillesøster til journalistens farmor, havde skizofreni og døde i 1951 under en behandling på et dansk sindssygehospital, bare 24 år gammel. Men hvad skete der med Kirsten?
Spørgsmålet bliver begyndelsen på en rejse, der bevæger sig dybt ind i psykiatriens historie og 1940’ernes eksperimentelle behandlinger med chok og hjerneoperationer. Forfatteren rejser fra Sønderjylland, over Fyn og Sjælland og til Bornholm, og finder langt flere spor, end hun nogensinde havde forestillet sig – også fysiske spor af Kirsten.
Og så lurer et andet spørgsmål: Hvad med det arvelige? Forskning viser, at der er en høj grad af arvelighed på spil, når et menneske udvikler skizofreni. Kirsten er da heller ikke det eneste medlem af Lise Kabell Søgaards familie, der har fået dén diagnose – og er død ung.
Rejsen slutter i Iowa, USA, hvor journalistens fætter i 2011 omkom i en trafikulykke, og hvor historien om Kirsten Abildtrup har rejst nye spørgsmål for hans nærmeste.
Kirstens hjerne er en personlig, journalistisk fortælling om psykisk sygdom i familien, førhen og nu.
Bedømmelsen:
Kirstens hjerne er ikke bare en familiehistorie, men også fortællingen om et menneske og psykiatriens udvikling op gennem tiderne. Bogen er meget velskrevet, og man fanges hurtigt af den tragiske historie om Kirsten. Lise har formået at skabe en rigtig god balance og sammenhæng mellem Kirstens personlige fortælling og bogens dokumentariske del. Og den personlige fortælling fremstår imponerende levende, når man tænker på hvor lidt Lise egentligt kendte til Kirsten personligt.
Det er skræmmende at læse om de metoder, der i fortiden blev anvendt til at behandle psykiske sygdomme. Men jeg tror også det er vigtigt at huske på, at de for datidens læger blev betragtet som glimrende og vellykkede metoder. I dag kunne vi aldrig drømme om at bruge det hvide snit, men elektrochok bliver stadig anvendt. En af de ting, jeg til gengæld fandt tiltalende, var de omgivelser man valgte at placere patienterne i – med ro og natur. Sådan er det absolut ikke i dag!
Der er tydeligvis lagt rigtigt meget arbejde i bogen, og Lise har gennemført en grundig research. Her kommer vi bl.a. ind på vigtigheden af at bevare dokumentation og viden til brug for fremtidig forståelse og forskning. Men der er desværre begrænsninger for, hvor meget Rigsarkivet kan opbevare, og derfor gemmes kun et begrænset materiale (det samme gælder også for eks. alvorlige straffesager). Og det må have været chokerende at se hjernesamlingen – hjerner udtaget uden patienter eller familiers samtykke, til brug for fremtidig forskning.
Meget relevant er Lises forsøg på at forstå skizofreni og de mekanismer der ligger bag. Og hvorvidt der reelt var tale om den rigtige diagnose. Det problem ses ofte i dagens psykiatriske system, fordi så mange sygdomme har fælles symptomer. Og er der ikke ressourcer nok til ordentlige udredninger, så ender man med fejldiagnoser.
Kirstens hjerne er interessant og tankevækkende læsning, så er du til relevante dokumentariske beretninger, så bør du kaste dig over denne bog.
Forfatter: Lise Kabell Søgaard