19 december, 2019
Manden der glemte sig selv af K.B. Assenholm
Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: BoD, humor, K.B. Assenholm, Manden der glemte sig selv
På flugt fra virkeligheden
K.B. Assenholm er kandidat i Corporate Communication, og har arbejdet som Brand Manager. I dag deler hun sin tid mellem forfatterarbejdet og jobbet som marketingskonsulent.
Handlingen
Mød Arne. En helt almindelig mand med et helt almindeligt job – med en ualmindeligt dårlig humor og en forkærlighed for hotdogs. Men Arne er ikke bare Arne – han er nemlig også BatArne. Manden, der under sit alterego gør byen sikker for alle dens borgere.
Manden, der syntes pruttepuder stadig er noget af det sjoveste, går gennem sine dage med det formål at gøre livet bedre for andre, Enten ved at lave jokes (der dog til tider falder ualmindeligt meget til jorden), eller ved at rydde op i den kriminelle underverden.
Men en dag sker der noget uventet, og Arne må tage hele sit liv op til revision. Hans skjulte identitet er ved at falde fra hinanden, og det går op for Arne at han måske har mistet sit sande jeg. Men er det muligt at finde sig selv igen? Og kan familien nogensinde acceptere hans mange løgne?
Bedømmelsen
Med Manden der glemte sig selv har K.B. Assenholm skrevet en bog der virkeligt kommer til at dele vandene. Enten syntes du den er plat og intetsigende – eller også syntes du den har både humor og dybde. Heldigvis hørte jeg til den sidste gruppe, og var derfor efterladt både underholdt og med stof til eftertanke.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og Arne er beskrevet fuldstændigt fantastisk. Denne mand, der bare ønsker at gøre livet godt for andre, men langsomt må indse at han måske alligevel ikke helt er som han ønsker. Hvad sker der egentligt, når vi i vores flugt fra virkeligheden lader fantasien overtage vores liv?
K.B. Assenholm har allerede planlagt en fortsættelse, og jeg glæder mig til at læse med.
Forfatter; K. B. Assenholm