HomeBoganmeldelser Manden der søgte sin skygge

Manden der søgte sin skygge

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , ,

———————————————————————–  REKLAME  ————————————————————————–

“Først må man finde sandheden. Så tage hævn”.

Lisbeth Salander afsoner tid i fængslet Flodberga, hvilket hun egentlig har det fint med. Men i ægte Salander-stil, er hun ikke tilfreds med den vold der foregår i fængslet, eller vagternes venden blikket væk. At autoriteter vender det blinde øje til, har hun alt for ofte oplevet i sin egen fortid. Og med den smukke dragetatovering på ryggen, er Lisbeth konstant mindet om sin kamp for uretfærdighed.

Men Lisbeths oprør mod fængslets mafioso Benito, skaffer hende mange fjender – især fordi hun roder sig ind i en sag om æresvold. Samtidigt leder Lisbeth stadig efter de sidste brikker i fortidens puslespil – og en dag møder Holger Palmgren op med en mulig ledetråd. Han er kommet i besiddelse af nogle papirer, der måske kan kaste lys over sagen. Lisbeth må endnu en gang ty til Mikael Blomkvist og hans hjælp i jagten på sandheden.

Lisbeth og Leo?

Hverken Lisbeth, Mikael eller Holger kunne dog have forudset hvilken Pandoras æske de få papirer har åbnet. At myndighederne bevidst har eksperimenteret med mennesker i et projekt omhandlende arv og miljø – og at bagmændene er hensynsløse i deres forsøg på at skjule sandheden. Nu starter kampen mod bagmændene, og det er en kamp der vil koste indtil flere liv.

Mikael og Lisbeth finder frem til finansmanden Leo Mannheim – men på hvilken måde er en rig finansmand tilknyttet Lisbeths liv – og hvordan kan han være to steder på én gang?

Bedømmelsen

Der er skrevet meget om, at David Lagercrantz ikke er Stieg Larsson – men det påstår han heller ikke at være. Og måske mangler bogen lidt af den oprindelige Stieg Larsson magi, men David har sikret, at Lisbeth Salanders magi stadig lever. Plottet er interessant skruet sammen, og bogen indeholder tankevækkende passager vedrørende etik og moral. Selvom plottet indeholder mange krinkelkroge, så formår David at få det hele godt flettet sammen til sidst.

Sproget er levende og bogen flyder af sted, men selvom man er underholdt, så efterlades man alligevel med en følelse af manglende fokus og stringens. Der er rigtigt meget potentiale i bogen, men den ender med ikke at skille sig ud i forhold til mange andre krimier på markedet.

Vi lærer en hel del mere om Lisbeth og Camillas fortid, men der var for stort fokus på mange andre karakterer i historien – jeg savnede mere Lisbeth og Mikael.

3 stjerner

Bonus info
Storkyrkan i Stockholm

Storkyrkan i Stockholm

10. september havde Saxo inviteret til møde med David Lagercrantz, hvor vi blandt andet hørte mere om hans inspiration til bogen. Han valgte at tage udgangspunkt i Lisbeth Salanders berømte dragetatovering, og da han en dag så statuen Skt. Jørgen og Dragen i Storkyrkan i Stockholm, var inspirationen der straks: Statuen skal egentligt symbolisere hvordan Skt. Jørgen reddede jomfruen fra den farlige drage – men David så på statuen gennem Lisbeths øjne. Hvordan dragen (Lisbeth) overfaldes af Skt. Jørgen (Lisbeths far) mens autoriteterne vender det blinde øje til – og Lisbeth vælger at få sin dragetatovering som minde om, at dragen aldrig mere vil overgive sig uden kamp.

Tak til Forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret

Forfatter:

HEM

Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt
Udgivet: 2017
Forlag: Modtryk
Sidetal: 364

Leave a Reply