24 august, 2023
Men det var hendes liv af Inge Jessen
En minivoksen
Men det var hendes liv – en Amagerpiges erindringer – er skrevet af Inge Jessen. Bogen er smukt illustreret af Karoline Hedegaard Brander.
Forlagets beskrivelse:
Pigen var nu fem år, og når far ikke kom hjem, gik hun med mor i hånden ned til værtshuset for at hente ham. Mor skubbede døren op, og en tung stank af øl og røg væltede ud til dem i byluften. Så blev pigen puffet ind efter far, inden ugelønnen var drukket helt op.
Mor var psykisk syg, og far drak. Hele livet var det sådan, og der var ingenting i det lille barndomshjem. Men verden var stor og åben, og livet bragte hende først til de bonede gulve på det smukke gods, og senere til søs på verdenshavene.
”Pigen kneb øjnene sammen og knyttede næverne for at minde sig selv om, at dette var en sag, der var værd at kæmpe for. Det var hendes liv.”
Bedømmelsen:
Men det var hendes liv er en skøn (og hård) lille bog. Jeg er efterladt dybt imponeret over, hvor meget det er lykkedes Inge at udforske og leve, når man tænker på hendes udgangspunkt. Hvordan hun står op overfor sine forældre, og vælger sin egen skæbne. Det er nok ikke alle, der ville have haft styrken til det. Nogle vil måske have påtaget sig offerrolle – men ikke Inge!
Sproget er nemt at læse, og de korte kapitler er perfekte til små, uplanlagte læsestunder (at du så – ligesom mig – nok kommer til at sluge bogen i ét hug, det er jo en anden sag. Og der er kapitler, man med fordel kan læse igen).
Når man læser forlagets beskrivelse, så kunne man måske få mistanke om, at her er tale om en deprimerende bog, men det er det absolut ikke. Selvom Inge vokser op under meget ringe vilkår, så byder bogen på mange positive ting. Bl.a. om, hvordan nogle mennesker formåe at lade deres hjertevarme og medmenneskelighed omfatte andre.
En af de ting, der virkelige resonerede hos mig, var Inges beskrivelser af barndommens oplevelser på biblioteket. Det var så genkendeligt, og jeg savner min barndoms biblioteker. Der, hvor der var fred og plads til at udforske og blive udfordret. Bibliotekarer, der fik tid og lov til at dele deres læseglæde.
Jeg var imponeret over Inges styrke, og hendes mod til at kaste sig ud i nye situationer og oplevelser. Og jeg var imponeret over hendes evne til at fremkalde billeder og ikke mindst følelser på ret kort tid. Der er scener, der rammer hårdere end andre – og den juletræsscene var en, der fremkaldte både tårer og en varm følelse.
Forældrenes situation er desværre i dag også eksisterende for børn, selvom deres leveforhold måske nok er præget af en smule bedre økonomi. Så selv om man først tænker ”Godt det ikke er sådan i dag”, så er det værd at huske, at der også i dag er børn med psykisk syge/alkoholiserede forældre. Måske kan vi blive et af de mennesker, der kommer til at gøre en forskel for et af de børn.
Men det var hendes liv var en lille perle af en læseoplevelse. Jeg ville gerne møde Inge Jessen og høre hende fortælle meget mere om sit liv. Så min eneste anke er vel, at bogen var alt for kort.
Forfatter: Inge Jessen