26 august, 2023
Til fest med eliten af Klara Donkild og Signe Stoumann Fosgrau
Man vil jo ikke være kedelig
Til fest med eliten er lavet af Klara Donkild baseret på idé og interviews af Signe Stoumann Fosgrau. En fascinerende fortælling, der dog på visse punkter bliver en smule gentagende. Når Klara forklarer, hvorfor hun selv var en del af miljøet. Og når hun fremkommer med sine teorier om, hvorfor miljøet har udviklet sig som det har.
Forlagets beskrivelse:
22-årige Klara Donkild er født og opvokset i overklassens Hellerup, og dette er hendes fortælling. En fortælling med chokerende detaljer fra en, i Klaras øjne, giftig kultur i postnummer 2900 og omegn. Hvor størrelsen af forældrenes pengepung er afgørende for pladsen i hierarkiet. Og hvor festerne tager overhånd med stoffer som kokain og viagra, grænseoverskridende ritualer og en ekstrem machoadfærd.
Vi får afsløret, hvad der foregår, når eliten fester på dyre adresser nord for København. Hvordan sexistiske og hæmningsløse “lege” og traditioner går i arv gennem generationer. Og vi får råt for usødet serveret, hvor vigtig pladsen på den sociale rangstige er. Og hvilke enorme konsekvenser det kan have at blive dømt ude af fællesskabet.
Et af ofrene for det grænseoverskridende miljø er Klara Donkild selv. I 2021 skulle hun fejre nytårsaften til en fest på en dyr adresse. Men festen endte som et mareridt for den unge kvinde.
Bedømmelsen:
Til fest med eliten er indlæst af Lea Linstow. Det er mit første bekendtskab med hende som indlæser, men jeg syntes hun passede perfekt til denne fortælling.
Historien er en vigtig fortælling, der sætter fokus på en grænseoverskridende og giftig kultur, der opstår et sted uden grænser, uden pengemangel og måske uden nærværende forældre. Om det konstant pres på Klara og hendes omgangskreds. Det rigtigt tøj, de rigtige mærker, det rigtige udseende. Og at være med på det hele, også det meget grænseoverskridende, for ikke at blive frosset ud af det rigtigt sociale selskab.
For nogle kan den verden måske se beundringsværdig ud – altså den polerede overflade – men (som det ofte er) gemmer der sig grumme ting under overfladen. En af de ting jeg undrede mig over var, at Klara (ifølge hende selv) ikke vidste, at andre mennesker ikke levede på samme måde som hun og hendes omgangskreds. Hvis dette er sandt, så er det en skræmmende og misforstået ”beskyttelse” af unge mennesker, der vel om noget bør lære om konkrete samfundsforhold – både her og i udlandet.
Historien giver et skræmmende indblik i, hvor langt nogle mennesker kan være villige til at gå for at opnå social godkendelse. Jeg tror nu ikke dette er begrænset til området omkring de dyre adresser nord for København – måske er nuancerne anderledes, men at grænseoverskridende adfærd stadig findes, det er vist en klar fact. At eks. mange gymnasier nu arrangerer alkoholfrie introdage, nedlægger sladderblade osv. er bare ikke nok – for kulturen lever jo stadig videre – denne gang bare uden for gymnasiet. Og det er jo netop kulturen, der skal ændres på.
At Klara mener, at kulturen er særligt udbredt (eller måske særligt grænseoverskridende) hos overklassen, kan meget vel være sandt. Men jeg føler, at det kunne have været relevant at undersøge om dette egentligt var sandt. Måske kunne man have fundet de samme oplevelser på gymnasier syd for København?
Til fest med eliten er en vigtig historie, og man kan håbe på, at den kan inspirere andre unge til at sige fra. Tilbage sidder jeg bare med den lille bitte tanke i baghovedet: Havde Klara stadig været en del af miljøet, hvis hun ikke var blevet udsat for det hun blev?
Forfattere: Klara Donkild og Signe Stoumann Fosgrau