HomeBoganmeldelser Midas syndromet af Peer Kaae og Per Kuskner

Midas syndromet af Peer Kaae og Per Kuskner

Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , , , ,

Når grådigheden vinder

Midas syndromet omhandler den store bankskandale, der i 2018 ramte de danske og udenlandske forsider. Danske Banks hvidvasksag beskrives levende i denne danske forfatterduo Peer Kaae og Per Kuskners debutroman, hvor filmrettighederne blev solgt allerede inden bogens udgivelse.

De to har tidligere arbejdet sammen på Se og Hør og har begge tidligere udgivet bøger.

Handlingen

Det er Mads Brodersens største drøm: at tage springet fra stillingen i Nationalbanken til Nordisk Bank. Bedre løn, mere prestige og rigtigt lækre frynsegoder. Fremtiden ser lys ud med kæresten og hendes barn godt installeret i den lækre penthouse lejlighed i Nordhavn – Mads skal bare bestride en stilling i Estland.

Mads træder direkte ind i sin forgængers fodspor – selv sengen i det soveværelse, hvor hans forgænger døde er den samme. Mads hvirvles hurtigt ind i en dagligdag omgivet af store yachter, kaviar og god champagne. Men bag den glitrende facade gemmer sig dystre hemmeligheder.

Mads begynder at mistænke, at bankens forretninger ikke alle er helt rene i kanten. Og da han begynder at undersøge de mystiske omstændigheder der omgav hans forgængers død, går det op for ham at sagen er langt større end han kunne have forudset.

Selvom Mads beroliges af bankens ledelse, undersøger han stadig sagen nærmere – og så ruller snebolden: Mads befinder sig nu midt i en verdensomspændende hvidvask, og det er stærke kræfter han har lagt sig ud med. Både internationalt og politisk finder han fjender overalt – og trådene trækker sig helt op i samfundets øverste lag.

Bedømmelsen

Med Midas Syndromet har de to forfattere introduceret læserne for en helt ny genre: True crime fiction. Grundigt funderet i virkeligheden, og overtrukket med fiktionens slør, tager de os med på en rejse gennem moral, grådighed og magt. Forfatterne har i bogen fundet deres helt egen dramaturgiske stil, der med sine journalistiske virkemidler og næsten filmiske principper, vil egne sig perfekt til det store lærred.

Mads er en meget interessant hovedperson. Med en opvækst, der er alt andet end rodfæstet i penge, fascineres han af magt og rigdom – måske endda som et direkte oprør mod sin opvækst. Men måske ender han alligevel med at finde tilbage til det moralske kompas, han trods alt har taget med sig. I sidste ende er sagen ikke kun et opgør med en forkastelig bankprocedure, men også med Mads selv.

Bogen beskriver på glimrende vis skandalens mange facetter – der dog alle peger hen mod ansvaret hos Danske Banks topledelse. Da direktør Thomas Borgen blev hentet til banken, var det med det ene formål af forbedre indtjeningen – og helst så hurtigt som muligt. Men glemmer man at tage integriteten med, kan moral bøjes langt – og både individets og bankernes grådighed overskygge alt andet.

Det er både skræmmende, lærerig og underholdning at kaste sig over denne bog. Som læser får man svar på meget, men det efterlades også til den enkelte at søge svar på de store spørgsmål der trods alt står tilbage – ligesom der kan reflekteres over, hvor meget af bogen der er sandhed…

Forfattere: Peer Kaae og Per Kuskner

Udgivet: 2020
Sidetal: 316

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply