HomeBoganmeldelser Mord på Manoir Bellechasse af Louise Penny (Gamache #4)

Mord på Manoir Bellechasse af Louise Penny (Gamache #4)

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , , ,

Idyllen brydes

Mord på Manoir Bellechasse er fjerde bind i Louise Pennys anmelderroste og hyggelige Armand Gamache serie. Louise Penny er tidligere CBC journalist, og har indtil videre skrevet 14 bøger i serien. Tidlige er udgivet Mørkt motiv, Nådestød og Døden i april.

Handlingen

Armand og hans kone, Reine-Marie, har bryllupsdag, og de fejrer den traditionelt på Manoir Bellechasse – en luksuriøs kro ikke langt fra landsbyen Three Pines. Den sædvanlige fred brydes dog denne gang med ankomsten af familien Finney/Morrow.

Den stinkende rige og stærkt dysfunktionelle familie er samlet til familiemøde. Matriarken Irene Finney har krævet familiens tilstedeværelse i forbindelse med afsløringen af en statue forestillende hendes afdøde mand.

Gamache familien gør deres bedste for at holde afstand til den store gruppe – der da heller ikke værdiger dem større opmærksomhed – men pludseligt støder de på Peter og Clara Morrow – parret som de kender fra Three Pines. Som del af Finney/Morrow klanen er også de blevet tilsagt til at møde.

Afsløringen af den tonstunge statue går godt. Natten byder dog på en kæmpe uvejr, og næste morgen afsløres et lig – fundet under den nu faldne statue, og med armene i en næsten omklamrende statur. Men hvordan kan en så tung statue vælte? Hvis der er tale om et mord, hvordan er morderen så lykkedes med den metode?

Armand tilkalder sit faste team agent Isabelle Lacoste og inspektør Jean-Guy Beauvoir, til at hjælpe med efterforskningen. De har dog store problemer med at få reelle oplysninger frem om sagen, for Finney/Morrow familien lever i deres helt egen verden og mener ikke at almene regler gælder for dem. Teamet må afdække alle lag af familie og afslører nogle gamle hemmeligheder

Problemet er absolut ikke at finde et motiv, men at finde en hvis motiv var stærkt nok til at myrde. Familien Finney / Morrow er besat af hemmeligheder og løgne – og deres interne had er intenst. Står Gamache denne gang overfor en sag han ikke kan løse?

Bedømmelsen

Mord på Manoir Bellechasse er forskellig fra de tidligere bøger i serien idet Three Pines ikke danner ramme for historien – men hurtigt opsluges man af den nye kulisse og er endnu en gang vævet ind i en spændende opklaring.

Et af kendetegnene ved en Louise Penny bog er hendes kreative mordmetoder – et simpelt skyderi eller knivstikkeri er alt for simpelt for denne forfatter. Hun tager det usædvanlige og håndværker det til et overbevisende mysterium pebret med velbeskrevne og helt troværdige karakterer.

Armand Gamache var hans sædvanlige charmerende jeg, og var denne gang suppleret med sin lige så charmerende kone. Dette fungerede glimrende som kontrast til den rædselsfulde Finney familie. Louise Penny har skabt en interessant dynamik i denne familie, der modvilligt samles med deres velhavende og autokratiske mor – men de egentligt bare venter på deres arv.

I hver af romanerne lærer vi mere om karakterernes baggrund. Denne gang er det blandt andet Peter Morrow og hans familie der afsløres mere om – og faktisk efterlades man lidt mere sympatisk overfor denne karakter, der ellers tidligere ikke altid har vist sig fra sin bedste side. Vi lærer også mere om Gamaches baggrund, hans barndom og opvækst og det tilføjer en ekstra dimension til læsningen. Det er dog stadig paradoksalt, at en mand der forstår at værdsætte det bedste i livet, har valgt at beskæftige sig med det værste.

Endnu et underholdende mordmysterie blandet med mange spændende aspekter af den menneskelige natur.

Mord på Manoir Bellechasse

Forfatter: Louise Penny

Udgivet: 2020
Oversætter: Helena Fjelstrup Brennum
Sidetal: 416

Leave a Reply