HomeBoganmeldelser Mytomanen af Sofie Sarenbrant

Mytomanen af Sofie Sarenbrant

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , ,

Hvad findes der under den fine overflade?

Mytomanen er ottende bind i Sofie Sarenbrandts Emme Skjöld serie. Det er en selvstændig bog, men der er mange hentydninger til tidligere hændelser i bogen – så du må hellere læse de andre bøger i serien først.

Handlingen

En idrætslærer gå på byens lokale motionssti for at fjerne poster fra et orienteringsløb dagen før – men han finder noget meget mere skræmmende end poster. En af hans elever findes død på stien – meget ilde tilredt og uden mobiltelefon eller penge.

Kriminalinspektør Emma Skjöld sættes på sagen, og opfatter det meget brutale mord som et tegn på personlig hævn – der har i hvert fald været tale om en umådelig vrede overfor offeret. I første omgang tiltror Emma overfaldet en lokal ungdomsbande, men offeret Felix Rossi var ikke ligefrem kendt for at søge opmærksomhed.

Emmas søster, Josefin, trænere nogle af byens kvinder – Bromma-mødrene, som de kalder sig. Med på træningsholdet er Felix´mor og derfor føler Josefin sig også involveret i sagen.

I takt med det stigende aftal forhøringer bland Felix´venner og familie, begynder Emma at få mistanke om at ikke alt er som det ser ud til. Der er noget der ikke stemmer, og Emma samt partneren Krille vil gå langt i jagten på sandheden.

Samtidigt kæmper Emma stadig lidt med de tidligere forhold til både Nyhlén og Krille. Nyhlén påtager sig et stort arbejde med børnene mens Emma arbejder, men han har stadig aldrig forstået hvorfor deres forhold gik i stykker. Og hvorfor skal Emma være partner med Krille af alle mennesker.

Måske vil Nyhlén få mere styr på sine følelser, når han går til den tvungne psykolog – trods alt er sandheden om Madeline aldrig kommet frem…

Bedømmelsen

Mytomanen er en meget velskrevet bog, der leverer hvad vi læsere forventer af denne genre. Plottet er godt skabt, og som sædvanligt viser Sofie sin styrke for velskabte persongallerier. Det er dog snart lige før politiet snart må sætte Josefin på lønningslisten – hun blander sig alt for meget i dette bind, selvom vi i serien er begyndt at vænne os til, at hun ofte har betydning for sagerne.

Krimidelen er velskrevet, men det er ligeså meget bogens personlige del der er med til at hæve den. Det er tydeligt at både Nyhlén og Krille har deres egne personlige dæmoner at kæmpe med, og hvem ved hvordan situationen med Emma og Krille ville have udviklet sig hvis han havde været ærlig? Under alle omstændigheder syntes jeg det var en mærkelig og irrelevant situation Krille var endt i, og jeg forstod faktisk ikke helt hvad formålet med den var.

Sofie viser igen, at hun på glimrende vis formår at inddrage meget aktuelle emner. I dette bind kommer vi bl.a. ind på mobning og den falske facade vi viser på de sociale medier. Og der sættes også fokus på, hvor lidt forældre egentligt ved om deres børns virkelige dagligdag.

Hvad jeg mangler lidt er mere viden om Emmas tanker og følelser. Hun beskrives ofte som værende set udefra, men hvad foregår der egentligt inde i hende? Der må være nogle traumer fra fortiden vi endnu ikke har fået afsløret. Som det er nu, kan hun til tider fremstå lidt kold og egoistisk, hvilke jeg faktisk ikke tror hun er.

Sofie leverer endnu en gang en medrivende og spændende krimi.

Mytomanen

Forfatter: Sofie Sarenbrant

Oversætter: Kamilla Jørgensen
Udgivet: 2020
Sidetal: 416

Leave a Reply